Nyt forlig truer lektiecafé

Regeringen har for nylig besluttet, at der max må være 28 elever i en gymnasieklasse. Derfor risikerer eleverne på Marselisborg Gymnasium nu at miste deres ekstraordinære tilbud.

Af: Pia Pagaard Møller Madsen

Mentorordningen, Lektiecaféen og studieturene. Det er ifølge Per Andreasen, der er vicerektor på Marselisborg Gymnasium, de ting, som stedets elever kan miste inden for en overskuelig fremtid.

”Vi kan ikke skære ned på den almindelige undervisning, derfor bliver vi nødt til at hente pengene ved de ekstraordinære tiltag,” siger han.

30 elever i hver klasse

Marselisborg Gymnasium er et af de gymnasier i Danmark, der risikerer forringede uddannelsesforhold, når regeringens forlig med Enhedslisten om en maxgrænse på 28 elever i hver klasse træder i kraft. I efteråret startede gymnasiet de nye 1.g-klasser op med 30 elever i hver klasse. To elever mere end det nye forlig tillader. De to ekstra elever i hver klasse skaber et finansielt grundlag for gymnasiet at tilbyde ekstra hjælp til de elever, der måtte ønske det. Men det kan være slut, når det nye forlig bliver gældende.

”Når vi ikke kan have 30 elever i hver klasse, så får det en økonomisk betydning for skolen. Der kommer færre penge i kassen, og derfor kan vi blive nødt til at skære ned”, siger Per Andreasen.

To elever gør ingen forskel

Problemet er, at den ændrede maxgrænse kommer til at forringe forholdene for de elever, der har behov for ekstra hjælp – for eksempel i lektiecaféen. Elevrådsformand på Marselisborg Gymnasium, Asbjørn Arildsen, synes det er en skam, hvis tilbuddet om bl.a. lektiecaféen skal fjernes.

”Jeg ville hellere have undværet maxgrænsen på 28 elever i hver klasse. Jeg mener ikke, at det sikrer bedre undervisning, at der er 28 elever i klassen i stedet for 30. Hvis lærerne og undervisningsforholdene er gode, så tror jeg ikke, det gør den store forskel”, siger han.

Maxgrænsen rammer de svage

Regeringens beslutning om en maxgrænse på 28 elever i hver klasse bunder i et ønske om at give lærerne mere tid til den enkelte elev. Men ifølge Per Andreasen rammer de gode intentioner ved siden af. Han mener ikke, at færre elever i klassen er ensbetydende med mere tid med læreren. Til gengæld frygter han, at de økonomiske konsekvenser vil ramme de svage elever.

”Det er klart, at hvis vi er nødt til at skære ned på hjælpen til de elever, der har behov for eksempelvis lektiecaféen, så får de det sværere”, siger han.

 

Forretning hjælper hårdt ramte indvandrere gratis

Det er faktisk en forretning, Indvandrerådgivningen. Der
skal penge til at drive den lille forretning på Vesterbrogade i Aarhus, men
modsat andre, tilbyder denne forretning gratis ”produkter”
Af Emil Flöche Henriksen

Det er ikke mange forretninger som kan bryste sig af, ikke
at tage penge for alle deres varer. Men i Indvandrerådgivningen på
Vesterbrogade i Aarhus er nogle af” produkterne” gratis.

Robin Hood-virksomhed
Indvandrerrådgivningen er den eneste af sin slags i Danmark. Forretningen
hjælper indvandrer med alt fra familiesammenføringer til bortførelser.

”Vi er en Robin Hood-virksomhed. Vi tager fra de rige i
overført betydning. Der kommer folk og betaler for vores ydelser, men vi
hjælper også folk uden at tage i mod penge,” fortæller Leif Randeris og
tilføjer.

”Det er sager som den voldsramte kvinde, bortførelse af
børn, kvinder der er blevet smidt ud af deres hjem. Den slags sager tager vi
ingen penge for. Vi tager betaling for formelle omstændigheder, som for
eksempel familiesammenføring.”

Forretningen modtager ikke støtte af staten. Et grundlag som
Leif Randeris er glad for.

”Der er så mange som har snablen nede i statskassen, men vi
kan med rette kalde os for en NGO (red. Non-Government Organisation)”

Mange familiesammenføringer i Aarhus
Den hyppigste henvendelse Indvandrerrådgivningen får, handler om
familiesammenføring.

”Vi står for hver 14. familiesammenføring i Danmark, hvilket
er flere hundrede på årsbasis”

Man kan ikke undgå at blive en smule knyttet til nogen af sagerne,
fortæller Leif Randeris.

”Vi oplevede en mindre fest her forleden. Et vietnamesisk
ægtepar kom for 2 uger siden fuldt påklædt i brudetøj, direkte fra rådhuset og
skulle skrive under på familiesammenføring. Så kunne det ikke undgås, at der
var en slags afterparty.”

Der er stadig håb for Ris Ras-kælderen

I starten af ugen blev Café Ris Ras’ kælder lukket, men en opdaget fejl hos kommunen gør nu, at sagen – men endnu ikke kælderen – bliver genåbnet. Stedets ejer er dog ikke optimistisk.

Af Nicolaj Vorre

I denne uge blev Ris Ras’ kælder, Down Under, lukket af kommunen på grund af manglende flugtveje og brandfare. Den afgørelse står stadig ved magt, men nu åbner der sig en mulighed for, at kælderen i fremtiden stadig kan bruges som café.

Fejlarkiveret i 14 år

Hos Aarhus Kommunes bygningsinspektorat har sagsmappen, hvor Ris Ras’ cafegodkendelse og tilhørende papirer ligger, nemlig været fejlarkiveret under en forkert adresse i 14 år.

”Det er korrekt, at mappen med Ris Ras’ papirer har været fejlarkiveret i en længere periode,” siger Helle Fonseca, som er byggesagsbehandler hos kommunen.

Fundet af mappen genåbner ikke kælderen med et trylleslag, men i mappen ligger et projekt til lovliggørelse af kælderen, og det er det forslag, som nu skal behandles.

”Ja, nu skal vi se på det nye forslag, hvorefter vi vurderer, om Ris Ras’ kælder skal kunne bruges til café igen,” siger Helle Fonseca, som ikke ønsker at kommentere på, om direktoratet har givet Ris Ras en undskyldning.

Frygter total lukning

På trods af fundet af sagsmappen er Café Ris Ras’ ejer, Ras Boesdal, dog ikke særlig optimistisk omkring stedets fremtid.

”Nu er det op til kommunen, men selv hvis de vælger at sige ’ja’ til planen, så bliver det en dyr omgang. Her snakker vi i hvert fald over en million, og jeg aner ikke, hvor jeg skal få de penge fra,” siger caféejeren.

Og situationen er uholdbar for caféen og dens ti medarbejdere. Uden indtjening fra kælderen kan caféen ikke køre rundt, og pengene til en renovering er ikke til stede, som det ser ud nu. Derfor frygter Ras Boesdal, at kommunens krav til kælderen kan få ultimative konsekvenser.

”Det kan sagtens være, at jeg må lukke hele butikken. Vi må se på, hvad kommunen finder frem til, men jeg har meget små forhåbninger for stedet,” siger han.

Det er endnu uvist, hvornår kommunen tager endelig stilling til Ris Ras’ arkitekttegnede ombygningsplaner.

 

 

Taxaturen i Aarhus bliver dyrere

I går vedtog Aarhus Byråd at hæve taxapriserne med fire procent. Chaufførerne frygter færre ture, men de ser det som en nødvendighed for at betale de stigende udgifter.

Af Peter Søndergaard

I går besluttede byrådet også at indefryse 25 taxatilladelser. Det kan måske give mindre ventetid og flere køreture for chaufførerne. Foto: Jesper Mortensen

De aarhusianske taxier har det ikke sjovt for tiden. Antallet af aarhusianere, der snupper en taxa, er nemlig faldet med 20 procent de seneste år. Men i går besluttede Aarhus Byråd, at prisen på en taxatur i Aarhus skal stige med fire procent. Chaufførerne står dermed til en lønstigning på to
procent, da lønnen er cirka 50 procent af omsætningen. Men snakker man med taxachaufførerne ved banegårdspladsen, er de ikke udelukkende begejstret for de stigende priser.

”Vi har frygtet atombomber, krise i Sydeuropa, og nu frygter vi, at vi får mindre at lave,” siger en chauffør, der vil stå uden navn.

Chaufføren ser dog stigningen som en nødvendig beslutning for at få det til at køre rundt. Det samme gør kommunikationsansvarlig for Aarhus Taxa, Morten Nyby Elgaard.

”Det er ikke fordi, vi vil tjene mere. Det er fordi, det er blevet dyrere at producere en taxatur. Brændstof, forsikringer, mekanikerlønninger og så videre koster penge,” siger Morten Nyby Elgaard.

Alternativet er lukninger

En anden chauffør tror, det vil blive en lønnedgang for ham, hvis han mister ture på prisstigningen, men at han må acceptere det, hvis han vil beholde jobbet. Morten Nyby Elgaard mener også, at alternativet til en prisstigning er endnu værre:

”Hvis vi ikke sætter prisen op, så vil der være vognmænd, som lukker, og det vil blive sværere at få en taxa.”

Erik Cederstrøm, der er afdelingsleder ved Trafik og Veje i Aarhus Kommune, tror heller ikke, at chaufførerne skal frygte for, at der bliver mindre at lave.

”Jeg tror, taxakørsel er noget, man sparer på, fordi det er for dyrt, men jeg tror ikke, at så lille en prisstigning vil påvirke efterspørgslen.”

Det er Aarhus Taxa, Dantaxi og chaufførernes fagforening, 3F, der har efterspurgt en prisstigning. Det blev foreslået i august måned og har virkning fra i morgen. Alle byrådsmedlemmerne stemte for forslaget.

”Der er mange, der gerne vil have hotdogs om natten”

Om natten er udvalget i Lone Munkholts pølsevogn begrænset til almindelige, røde og frankfurtere. Men så er der til gengæld hjemmelavet agurkesalat. (Foto: Jesper Mortensen)

Nattelivets deltagere i Aarhus Midtby kommer senere og senere ud i byen, og derfor har flere madsteder taget konsekvensen og holder åbent til længere ud på natten.

Af Lisa Nordbo Fiil

Da McDonalds på Banegården åbnede i marts 2010, var der ikke tvivl om at den skulle have åbent til kl.7 i weekenden.

”Vi kunne se, at der var et behov. Vi startede ud med at have døgnåbent fredag og lørdag, men har nu udvidet til torsdag, da vi kunne se at der var et behov for det”, siger Kirsten Petersen, der ejer McDonalds på Banegården.

Ifølge restaurationsplanen fra 2009 måtte restauranter have åbent til kl.2 om natten, men d.1 juli 2010 blev dette forlænget til kl.5. Det betyder at restauranter nu kan holde åbent til kl.5, hvis det bliver godkendt hos Bevillingskontoret. På Bevillingskontoret på Politigården i Aarhus har man lagt mærke til en stigning i ansøgninger om udvidet åbningstid til kl.5.00, og det er der en klar årsag til.

”Det sker i takt med at folk kommer senere og senere i byen”, siger Tue Hockerup fra Bevillingskontoret.

Sidste skud på natåbent-stammen er pølsevognene i Midtbyen. Både på Lille Torv og Bispetorv holder man nu åbent om natten. Lone Munkholt overtog pølsevognen på Bispetorv d.1 november og holdt første gang natåbent d.4/11. Grunden til den forlængede åbningstid er kroner og ører.

”Det er på det tidspunkt, at der er rigtig gode penge at tjene. Jeg tjener stort set dobbelt så meget om natten som på en almindelig hverdag”, fortæller Lone Munkholt.

Ikke kun sjov – også ballade

Det har dog sine ulemper at lange ristede hotdogs over disken om natten. Det er ikke alle, der kan finde ud af at opføre sig pænt, når der er promiller i blodet.

”Jeg har da haft nogle, der skulle smides væk – så ryster hænderne lidt når man kommer ind igen”, fortæller Lone.

Pølsevognene på Banegårdspladsen og Rådhuspladsen har ikke åbent om natten i weekenden. Behovet er der simpelthen ikke, og de fulde mennesker er ikke ønske-klientellet.

”Der er sgu ikke så mange mennesker på Rådhuspladsen om natten og der skal sælges mange pølser for at få det til at løbe rundt. Og personligt bryder jeg mig ikke om fulde mennesker”, siger Ebbe Frydensberg, der ejer pølsevognen på Rådhuspladsen.

Hos Lone Munktholts pølsevogn er der dog mange mennesker. Hun mener det kan være fordi hun ligger som hun gør, og ikke er i konkurrence med 7-Eleven eller McDonalds. Og så er der endnu en tungvejende grund.

”Vi har hjemmelavet agurkesalat og det kan folk godt lide”, fortæller hun.

“Det er på tide”

Regeringen vil ændre ægteskabsloven, så homoseksuelle kan blive gift i kirken. Men det er frivilligt om den enkelte præst følger de nye retningslinjer. Midt-Posten har talt med tre sognepræster i Aarhus.

Af Jimmy Solgaard

I flere år har Folkekirken forsøgt at finde ud af, om der er plads til gifteglade homoseksuelle i kirken, men den har aldrig fundet ud af det. Den beslutning tager politikerne nu for de kristne. Til sommer kan det første homoseksuelle par sige ja til hinanden i kirken, og dermed kalde sig for ”ægtefolk”.

Det er et lovforslag, som regeringen nu fremlægger, der skal ligestille homoseksuelle med heteroseksuelle. Og lovforslaget kan samle et flertal i folketingssalen. Som det er nu, kan homoseksuelle få en kirkelig velsignelse, men først efter de er blevet registreret som partnere på rådhuset. Det skal være slut nu. Fremover kan bøsser og lesbiske blive gift på lige fod med heteroseksuelle. Det bliver dog frivilligt, om den enkelte præst vil ægte homoseksuelle.

Godt med retningslinjer

Sognepræst Peter Brøndum fra Sankt Markus Kirke er glad for endelig at få afklaring på området:

”Jeg synes, det er rart, der nu kommer nogle retningslinjer. Vi har diskuteret det her i 10-12 år, så det er på tide, vi kommer ud af dødvandet,” siger sognepræsten, som mener, at en politisk beslutning har været nødvendig.

”Hvis kirken selv skal bestemme, så bliver det aldrig til noget. Så derfor er det hamrende godt, vi har Folketinget til at tage de her beslutninger, for i den her forening (kirken red.) er der ingen, der vil have snavsede hænder.”

Hos Sankt Johannes Kirken tager man også godt imod beslutningen:

”Ideen er god, men det får ikke nogen praktisk betydning,” siger sognepræst Bent Arendt.

“I alle de år, hvor registrerede partnere har kunnet få en kirkelige velsignelse, har jeg haft ét par. Så det er jo ikke sådan, at homoseksuelle står i kø uden for kirken. Men nu er det markeret, og det er helt fint,” siger han.

En farce

Helt anderledes lyder det fra Flemming Baate Kristensen, der er sognepræst i Sct. Pauls Kirke. Han mener ikke, lovforslaget kan lade sig gøre.

Det strider mod klassisk kristendom og det, der står i biblen. Homoseksuelle og heteroseksuelle er elsket på lige fod af Gud, men ægteskabet er øremærket parforholdet mellem mand og kvinde,” siger han.

Landets biskopper er i øjeblikket i gang med at finde ud af, hvilke ord, der skal være i vielsesritualet til homoseksuelle. Men det bliver svært, mener Flemming Baare Kristensen.

”Det bliver en farce, når man skal lave det ritual. Man kan simpelthen ikke finde ord i biblen, der begrunder, at Peter og Poul skal giftes på samme måde som Peter og Marie,” siger sognepræsten.

Lovforslaget forventes at træde i kraft til sommer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vandflyver kan forkorte rejsetiden fra Aarhus til København med to timer

Til foråret kan aarhusianere muligvis se frem til en meget kort rejsetid mellem Aarhus og København. Samsø Air Service er i gang med at få godkendelserne i hus til en vandflyverrute til de travle byboere, der prioriterer rejsetiden højt

Af Anders Hjelmer Paulsen

Flyvepladschefen hos Samsø Air Service, Rune Balle, har fået en god ide. Det synes han i alt fald selv, og ifølge eget udsagn har Aarhus Kommune og Trafikstyrelsen også taget pænt imod ideen om at  starte en vandflyverrute op mellem Aarhus Havn og Københavns Havn. Ruten vil kunne forkorte rejsetiden med to timer mellem de to byer i forhold til et normalt rutefly.
”Det tager jo normalt en evighed at komme til København – både med bil og tog.  Og tager man et regulært fly fra Tirstrup, bruger man snildt en time på security check og køreturen derud, hvilket også gælder, når man kommer til hovedstaden. Med vandflyer tager det kun 10 minutter for en Aarhusianer at komme ned til havnen, flyveturen varer 45 minutter, og passageren bliver bragt lige til centrum af København,” siger Rune Balle, der tror på, at der findes et stort kundegrundlag i Aarhus, der vil benytte vandflyveren.

Håber på snarlig godkendelse
I mandags sluttede en høringsproces, hvor Trafikstyrelsen har modtaget svar fra blandt andet Aarhus – og Københavns Havn og kysinspektoratet. Lige nu er Trafikstyrelsen i gang med at gennemgå svarene og på baggrund af dem, skal de finde en løsning på, hvordan vandflyveruten kan blive en realitet.
”Jeg er fortrøstningsfuld hvad angår en løsning, for alle har arbejdet meget seriøst med ideen. Selvfølgelig er der en masse spørgsmål, der skal afklares og interesser, der skal varetages, men det er også helt fint,” siger Rune Balle.
Han har lige været på kursus i Stockholm sammen med en håndfuld andre piloter for at blive omskolet til den flytype, der bliver brugt til vandflyvning.
”I Sverige er der helt andre regler for vandflyvning. Der bliver en flyver betragtet som en båd, så snart den rører vandet. Derfor er det nemmere at få tilladelser til at flyve i Sverige end i Danmark, hvor reglerne gør det en smule bøvlet. Men sådan er det bare,” siger han.

Rune Balle regner med at en flyvetur fra Aarhus til København kommer til at koste mellem 1.200 kroner til 1.500 kroner.

Piloterne fra Samsø Air Service har lige være på kursus i Sverige for at prøve kræfter med et vandfly. Her står de foran en Cessna Caravan. På billedet: Rune Balle, Brian Pastoft, instruktør John Miles og Claus Steffensen (Privatfoto)

Loven er genoprettet på Frederiks Allé

Det er igen blevet ulovligt for cykelister at køre over for rødt i lyskrydset ud for Føtex på Frederiks Allé.

Af: Pia Pagaard Møller Madsen

Aarhus Kommune har nu fjernet de to ”cykelister undtaget”-skilte, der blev sat op i et lyskryds på Frederiks Allé i august måned. Det fortæller Pablo Celis, der er civilingeniør ved Trafik og Vejes planlægningsafdeling i Aarhus Kommune.

”Det gav desværre anledning til en masse konflikter, fordi folk blev i tvivl om, hvem der havde vigepigten – fodgængerne eller cykelisterne. Derfor valgte vi at pille dem ned igen”, siger han.

Lovbrud uden problemer

Kommunen havde før opsætningen i august observeret, at mere end halvdelen af alle cykelisterne kørte over for rødt i det pågældende kryds, når der ikke var nogen fodgængere.

”Den ulovlige kørsel gav tilsyneladende ikke anledning til trafikale problemer”, fortæller Pablo Celis.

På den baggrund besluttede man at lave et forsøg, som skulle gøre det lovligt for cykelisterne at køre over for rødt.

Flere sammenstød

Kommunen opsatte hajtænder på cykelstien sammen med to ”cykelister-undtaget”-skilte for på den måde at påvise, at cykelisterne kunne køre over for rødt, men også at de ikke havde ubetinget kørselsret, når der kom fodgængere. Det forstod cykelisterne dog ikke.

”Der var en del episoder med fodgængere, der trådte ud foran cykelister. De cyklende troede tilsyneladende, at de havde ret til at cykle videre på trods af rødt lys og uden at tage hensyn til fodgængere. Og det havde de jo ikke”, siger Pablo Celis.

 

Mangel på besøgsvenner i Aarhus

For få melder sig som frivillige besøgsvenner hos Ældre Sagen i Aarhus, og ventelisten for ensomme ældre, der savner en besøgsven, er lang. Trods Ældre Sagens nye måde at føre kampagner på, er der stadig ikke besøgsvenner, der melder sig.

Af Janni Kehlet

Ældre Sagen i Aarhus har i år gjort en ekstra indsats for at tiltrække flere til Ældre Sagen og dens besøgstjeneste. Sidst i september afholdt Ældre Sagen et event, der skulle tiltrække de nye frivillige. Her et par måneder senere kan Ældre Sagen berette, at eventet gav dem 30 nye frivillige. Men heraf var det dog kun en enkelt, der var interesseret i at blive besøgsven.

Ingen præcise tal

Hos Ældre Sagen kan man ikke sige noget præcist om, hvor lange ventelisterne er, eller hvordan de udvikler sig, men kun at de er et udtryk for mangel på frivillige.

”Antallet af frivillige svinger en del, ligesom antallet af ældre, der søger en besøgsven. Det eneste, vi helt præcist kan sige, er, at der bliver ved med at være flere, der ønsker en besøgsven, end frivillige til at løse opgaven,” siger Hanne Tofte, Leder af besøgstjenesten ved Ældre Sagen.

Antallet af ensomme ældre har gennem de seneste år været stigende, og det er selvfølgelig også med til at skabe manglen på besøgsvenner.

Modne besøgsvenner foretrækkes

De seneste år er flere unge og studerende dog begyndt at melde sig som frivillige hos besøgstjenesten i Ældre Sagen, og det er til stor glæde for både Ældre Sagen og de ensomme. Men det kan være svært at afsætte de helt unge, fordi de ældre har et behov for mere modne og ligesindede besøgsvenner.

”Vi er rigtig glade for opbakningen fra de unge og de studerende, men nogle ældre har svært ved at skabe relationen til de unge mennesker og har et behov for besøgsvenner, der har en større livserfaring at dele,” fortæller Hanne Tofte, Leder af besøgstjenesten ved Ældre Sagen i Aarhus.

Hun mener til gengæld, at en ung besøgsven kan fungere rigtig godt for den ældre, men at det selvfølgelig kræver, at den ældre er indstillet på netop at få en ung besøgsven.

Der er ingen aldersgrænse for, hvornår man kan blive besøgsven.

 

 

 

 

 

 

Pumpkin pie, turkey og cranberry sauce i Aarhus C

Husker du, det Friends-afsnit, hvor Joey får en kalkun på hovedet og Chandler senere fortæller samme kalkun, nu med Monica inden i, at han elsker hende? Afsnittet omhandler den amerikanske tradition Thanksgiving, der nu også er at finde i Aarhus Midtby.

Af Lisa Nordbo Fiil

Traditionen har, i stil med Halloween og Valentine’s Day, bevæget sig over Atlanten og har lagt til havn i Aarhus. I Skolegade ligger restauranten Sidebar. På grund af ejerens amerikanske rødder, har Sidebar de sidste fire år holdt Thanksgiving på den fjerde torsdag i november, hvilket i år er d.24 november. Ejeren Chris Lombardi, der kommer fra Philadelphia, Pennsylvania, fortæller hvorfor det er vigtigt for Sidebar at holde Thanksgiving:

”Sidebars koncept handler meget om madoplevelser fra andre kulturer. Thanksgiving er en meget kulturel oplevelse og det er derfor naturligt for os at holde det”, siger Chris Lombardi.

I år har restauranten oplevet en stigning i antallet af reservationer. Hvor tallet de andre år har ligget omkring 30, har de i år skrevet 82 reservationer i bogen. Chris Lompardi tror at det skyldes en stigende interesse for Thanksgiving, der ses i hele Danmark. D.22 november præsenterede Go’ Morgen Danmark seerne for de traditionelle Thanksgiving retter mashed potato, cranberry sauce og selvfølgelig turkey, Chris Lombardi peger også på danskernes tv-vaner har bidraget til interessen for Thanksgiving.

”Man ser alle de her Thanksgivings specials, de kender traditionen, men de har bare aldrig smagt et stykke pumpkin pie”, siger han.

Alt optaget i Bruunsgade

Også i Bruunsgade skal kalkunen i ovnen i morgen. The Diner holder nemlig også, deres amerikanske koncept tro, Thanksgiving. Ejer Lars Nipper har været udvekslingsstudent i USA og har derfor oplevet Thanksgiving på egen krop og mavesæk.

”Det er gået fra at man siger tak til at være sådan et overflods-ædegilde, lidt i stil med når vi andre holder jul, men jeg synes det er en god tradition”, siger han.

The Diner har modtaget 40 reservationer og tager ikke imod flere. Derfor er arrangementet allerede en succes, og bliver gentaget næste år. Lars Nipper fortæller at de holder arrangementet både af PR-hensyn, men også fordi de har lyst til det.

”Vi synes det er sjovt, og vi er forholdsvis nye, så det er en tradition, vi gerne vil sætte fokus på”, uddyber han.

Mad i lange baner ved langborde

På Sidebar lægger de også vægt på det sociale aspekt ved Thanksgiving. De reserverede borde bliver derfor sat i forlængelse af hinanden, så man sidder sammen 17-18 stykker, i stedet for kun med dem, man ankommer med. For to år siden sad to par ved samme bord, og de er kommet sammen til arrangementet siden.

Men maden er og bliver æresgæsten ved Thanksgiving. Chris Lombardi forklarer hvorfor:

”I USA er det nærmest en større helligdag end jul. Til jul kan man samles af religiøse, traditionelle eller familiemæssige årsager, men Thanksgiving handler udelukkende om at samles om mad og derfor er det en unik amerikansk, kulinarisk tradition”

Derfor skal gæsterne på Sidebar i morgen ikke komme til at mangle noget.

”Vi har tonsvis af mad, og vi forventer en masse meget mætte gæster”, siger Chris Lombardi.