Nyt forlig truer lektiecafé

Regeringen har for nylig besluttet, at der max må være 28 elever i en gymnasieklasse. Derfor risikerer eleverne på Marselisborg Gymnasium nu at miste deres ekstraordinære tilbud.

Af: Pia Pagaard Møller Madsen

Mentorordningen, Lektiecaféen og studieturene. Det er ifølge Per Andreasen, der er vicerektor på Marselisborg Gymnasium, de ting, som stedets elever kan miste inden for en overskuelig fremtid.

”Vi kan ikke skære ned på den almindelige undervisning, derfor bliver vi nødt til at hente pengene ved de ekstraordinære tiltag,” siger han.

30 elever i hver klasse

Marselisborg Gymnasium er et af de gymnasier i Danmark, der risikerer forringede uddannelsesforhold, når regeringens forlig med Enhedslisten om en maxgrænse på 28 elever i hver klasse træder i kraft. I efteråret startede gymnasiet de nye 1.g-klasser op med 30 elever i hver klasse. To elever mere end det nye forlig tillader. De to ekstra elever i hver klasse skaber et finansielt grundlag for gymnasiet at tilbyde ekstra hjælp til de elever, der måtte ønske det. Men det kan være slut, når det nye forlig bliver gældende.

”Når vi ikke kan have 30 elever i hver klasse, så får det en økonomisk betydning for skolen. Der kommer færre penge i kassen, og derfor kan vi blive nødt til at skære ned”, siger Per Andreasen.

To elever gør ingen forskel

Problemet er, at den ændrede maxgrænse kommer til at forringe forholdene for de elever, der har behov for ekstra hjælp – for eksempel i lektiecaféen. Elevrådsformand på Marselisborg Gymnasium, Asbjørn Arildsen, synes det er en skam, hvis tilbuddet om bl.a. lektiecaféen skal fjernes.

”Jeg ville hellere have undværet maxgrænsen på 28 elever i hver klasse. Jeg mener ikke, at det sikrer bedre undervisning, at der er 28 elever i klassen i stedet for 30. Hvis lærerne og undervisningsforholdene er gode, så tror jeg ikke, det gør den store forskel”, siger han.

Maxgrænsen rammer de svage

Regeringens beslutning om en maxgrænse på 28 elever i hver klasse bunder i et ønske om at give lærerne mere tid til den enkelte elev. Men ifølge Per Andreasen rammer de gode intentioner ved siden af. Han mener ikke, at færre elever i klassen er ensbetydende med mere tid med læreren. Til gengæld frygter han, at de økonomiske konsekvenser vil ramme de svage elever.

”Det er klart, at hvis vi er nødt til at skære ned på hjælpen til de elever, der har behov for eksempelvis lektiecaféen, så får de det sværere”, siger han.