All posts by Anders Hjelmer Paulsen

Vandflyver kan forkorte rejsetiden fra Aarhus til København med to timer

Til foråret kan aarhusianere muligvis se frem til en meget kort rejsetid mellem Aarhus og København. Samsø Air Service er i gang med at få godkendelserne i hus til en vandflyverrute til de travle byboere, der prioriterer rejsetiden højt

Af Anders Hjelmer Paulsen

Flyvepladschefen hos Samsø Air Service, Rune Balle, har fået en god ide. Det synes han i alt fald selv, og ifølge eget udsagn har Aarhus Kommune og Trafikstyrelsen også taget pænt imod ideen om at  starte en vandflyverrute op mellem Aarhus Havn og Københavns Havn. Ruten vil kunne forkorte rejsetiden med to timer mellem de to byer i forhold til et normalt rutefly.
”Det tager jo normalt en evighed at komme til København – både med bil og tog.  Og tager man et regulært fly fra Tirstrup, bruger man snildt en time på security check og køreturen derud, hvilket også gælder, når man kommer til hovedstaden. Med vandflyer tager det kun 10 minutter for en Aarhusianer at komme ned til havnen, flyveturen varer 45 minutter, og passageren bliver bragt lige til centrum af København,” siger Rune Balle, der tror på, at der findes et stort kundegrundlag i Aarhus, der vil benytte vandflyveren.

Håber på snarlig godkendelse
I mandags sluttede en høringsproces, hvor Trafikstyrelsen har modtaget svar fra blandt andet Aarhus – og Københavns Havn og kysinspektoratet. Lige nu er Trafikstyrelsen i gang med at gennemgå svarene og på baggrund af dem, skal de finde en løsning på, hvordan vandflyveruten kan blive en realitet.
”Jeg er fortrøstningsfuld hvad angår en løsning, for alle har arbejdet meget seriøst med ideen. Selvfølgelig er der en masse spørgsmål, der skal afklares og interesser, der skal varetages, men det er også helt fint,” siger Rune Balle.
Han har lige været på kursus i Stockholm sammen med en håndfuld andre piloter for at blive omskolet til den flytype, der bliver brugt til vandflyvning.
”I Sverige er der helt andre regler for vandflyvning. Der bliver en flyver betragtet som en båd, så snart den rører vandet. Derfor er det nemmere at få tilladelser til at flyve i Sverige end i Danmark, hvor reglerne gør det en smule bøvlet. Men sådan er det bare,” siger han.

Rune Balle regner med at en flyvetur fra Aarhus til København kommer til at koste mellem 1.200 kroner til 1.500 kroner.

Piloterne fra Samsø Air Service har lige være på kursus i Sverige for at prøve kræfter med et vandfly. Her står de foran en Cessna Caravan. På billedet: Rune Balle, Brian Pastoft, instruktør John Miles og Claus Steffensen (Privatfoto)

”De får os ikke. Vi bliver ved!”

Over 100 mennesker var mødt frem foran Café Ris Ras i dag, for at vise deres sympati med stedet og deres utilfredshed med lukningen af caféens kælder. Ejeren Ras Boesdal var på talerstolen og tegnede et dunkelt billede af caféens fremtid.

Af Anders Hjelmer Paulsen og Jesper Mortensen (foto)

”I aner ikke, hvor taknemmelig jeg er for jeres opbakning i dag,” råber Ras Boesdal fra talerstolen og ud over den store forsamling, der er troppet op foran Café Ris Ras i Mejlgade.

Hans hæse stemme går forbløffende rent igennem luften og udover de cirka 100 fremmødte, det har valgt at bruge deres frokostpause på at vise deres opbakning til caféen og dens ejer.

”Det ser rigtig sort ud lige nu. De vil måske lukke hele stedet, fordi vi aldrig har været godkendt som café,” siger Ras og holder en lille tænkepause, inden ordstrømmen fortsætter.

”Vi har været her i 14 år, og nu skal vi pludselig lukkes. Det kan simpelthen ikke passe. De får os ikke. Vi bliver ved!”

Han lægger tryk på den sidste sætning, og det får de fremmødte til at bryde ud i klapsalver og piften. Ras finder hurtigt nogle fyldte ølkasser frem, der bliver stillet midt på gaden, som en slags gestus for deres støtte.

Brev fra kommunen er ikke opløftende
Ras Boesdal sendte for 6 uger siden et forslag til kommunen omhandlende større loftshøjde og bedre flugtveje fra kælderen for at imødekomme nye sikkerhedskrav. Nu er der kommet svar fra kommunen og ifølge Ras, er det alt andet end opløftende.

”De stiller endnu større krav, end jeg havde forventet. De vil både have handicaptoiletter og lifter, og det er ting, som jeg ikke kan efterleve,” siger han.

Han har dog stadig et lille håb om, at hans udlejer vil hjælpe ham økonomisk.

”Det kommer til at koste flere millioner, og det er penge, som jeg ikke har. Men i morgen skal jeg til møde med udlejer, så det bliver spændende at se, hvad der sker, selvom mine forventninger desværre ikke er ret høje lige nu” siger han.

Aarhus for naboskab
Signe Lund Hansen er chef for Projekthuset Frontløberne, der siden 1989 har arbejdet for et rigt og mangfoldigt kulturliv i Aarhus for unge mennesker. Det er hende, der står bag eventen i dag, som hun kalder for Aarhus for naboskab.

”Vi har inviteret folk til dette event, fordi vi synes det er ærgerligt, at flere og flere caféer må lukke eller ændre deres drift på grund af naboklager. Det er ikke kun Ris Ras, det handler om, men hele byen. Myndighederne tolker åbenbart reglerne meget rigidt, og det gør det svært for kulturaktørerne at skabe kultur i byen. Og det er uholdbart, når Aarhus gerne vil være kulturhovedstad,” siger hun.

Signe Lund Hansen var også på talerstolen foran Ris Ras, hvor hun udbragte en skål for naboskab og mangfoldighed.

Et sted med sjæl
Salomon på 18 år er en af de unge, der er stimlet sammen foran Ris Ras. Han er kommet fordi, han ikke synes Aarhus er det samme uden Ris Ras’ kælder.

”Det er endnu et tab for Aarhus, der bliver ryddet for alt det gode kulturliv. Det er virkelig synd, for det er et godt tilholdssted for en masse unge mennesker, og Ris Ras er bare ikke det samme uden kælderen. Det er et af de bedste steder i Aarhus – et sted med sjæl,” siger han og knapper en gratis Ris Ras øl op med sine venner.

Lukningen af Ris Ras’ kælder kan få store konsekvenser for cafeen

Det var klager fra Ris Ras’ nabo, der i fredags fik bygningsinspektoratet til at aflægge cafeen et visit. Det resulterede i lukning af stedets famøse kælder. Midt-posten har interviewet cafeejer Ras Boesdal om problemet, og hvordan fremtiden ser ud.
Af Anders Hjelmer Paulsen

Hvad er skyld i lukningen af Ris Ras’ kælder?
Vores nabo har valgt at sende en skriftlig klage til kommunen over røg og støj, og det har medført, at vi i fredags fik besøg af bygningsinspektoratet – og de kunne konstatere, at vi ikke opfylder kravene til lofthøje og brandudgange. Derfor lukkede de kælderen med det samme.

Hvad har du tænkt dig at gøre ved det?
Allerede for 6 uger siden sendte jeg et forslag til bygningsinspektoratet med tegninger fra Claus Jensen, der er arkitekt. Men vi har ikke hørt svar fra kommunen. Aarhus prioriterer åbenbart naboklager højere end pleje af de forretningsfolk, der er i centrum.

Hvad synes du om det?
Jeg synes det er for galt, at alt skal lukkes, fordi en nabo kan høre en frø, der skider i mosen.

Hvad handler arkitektens ændringsforslag om?
De går selvfølgelig ud på at opfylde de krav som kommunen har stillet. Vi skal have øget vores lofthøjde, lavet bedre brandudgange og så skal der tætnes i kælderen, så der ikke kommer røg op til vores naboer.

Er det overhovedet realistisk at øge lofthøjden?
Man kan grave gulvet ud, og det er det, som arkitekten har lavet tegninger over. Men mere ved jeg ikke om det.

Hvordan ser det ud med finansieringen?
Jeg aner ikke, hvad det kommer til at koste, eller hvordan vi skal finansiere det. Jeg har ikke nogen penge. Men hvis udlejer er med på at gøre noget ved det, så har vi måske en mulighed. Men lige nu har jeg slet ikke styr på det økonomiske aspekt.

Hvordan ser fremtiden ud for Ris Ras, hvis ikke du kan finde pengene?
Det vil betyde, at jeg skal fyre halvdelen af mine medarbejdere og selv finde på noget andet at lave. Jeg kan ikke tjene en fuld løn ved kun at have stueetagen åben.

[box]Naboen, der har klaget over støj og tobaksrøg er den praktiserende læge Frans Algren. Han udtaler til Århus Stiftstidende, at han har klaget til kommunen fordi, at kælderlokalet går ind under hans lægeklinik.

Det betyder, at der er trængt røg op i klinikken, hvilket har været til gene for både patienter og lægeklinikkens medarbejdere.

Frans Algren skulle efter eget udsagn have forsøgt at få cafeen til at rette op på problemet i et helt år.

Kilde: Århus Stiftstidende[/box]

Kræs for det klassiske musikpublikum

I aften kan aarhusianere lægge ører til klassisk orgelmusik fra det store musiktalent Kristian Marius Andersen. Han er lidt nervøs inden koncerten, men glæder sig til at prøve kræfter med orglet i Musikhuset
Af Anders Hjelmer Paulsen

Koncerten bliver i aften spillet på Musikhusets nye koncertorgel til 9 millioner kroner. Orglet vejer 16 tons. (Foto: Scanpix)

 

Er man til store voluminøse præludier af komponister som J.S. Bach og Joseph Bonnal, kan man med fordel lægge vejen forbi Aarhus Musikhus, hvor organist Kristian Marius Andersen i aften blæser kirkeklang ud af de talrige orgelpiber i symfonisk sal.

Stortalentet Kristian er opvokset i England med en engelsk mor og dansk far og har en uddannelse bag sig fra en af Englands tre skoler for unge musiktalenter. I dag studerer han på Aarhus Musikkonservatorium, der også står bag koncerten i aften.

”Jeg skal spille fire forskellige værker i aften, men det jeg glæder mig mest til, er mit afslutningsnummer, hvor jeg skal improvisere over Danmarks nationalsang, Det er et yndigt land,” siger Kristian og tilføjer, at improvisation er noget af det, han nyder mest ved musikken.

Ved siden af sit virke som klassisk orgelspiller har Kristian en passion for at spille hammondorgel og jazzklaver. (Privatfoto)

47 stemmer at holde styr på
I aften skal Kristian spille på Aarhus Musikhus’ nye orgel, og det er noget han ser frem til med spænding.

”Jeg er lidt nervøs, for det er første gang, jeg skal spille i Musikhuset. Men det skal nok gå, og orglet er et af Danmarks bedste koncertorgler, da lyden klinger helt fantastisk i rummet,” siger han.

Han drømmer om en dag at få lov til at give koncert i USA i den store domkirke, Grace Cathedral.
”I USA er alting stort – også deres orgler,” siger Kristian og griner drenget.

Koncerten i Aarhus Musikhuset starter klokken 17.00 og der er fri entré

Pas på din nummerplade, hvis du ikke vil beskyldes for benzintyveri

859 nummerplader er blevet stjålet i Aarhus i år. Mange af dem bliver brugt til benzintyveri, og det gør ondt på benzinselskaberne. Derfor har Q8 indført forudbetaling på fire Aarhus-stationer
Af Anders Hjelmer Paulsen og Lars Just (foto)

Det er blevet nemt at stjæle en nummerplade i dagens Danmark. Før i tiden skulle man bruge besværligt værktøj for at fjerne en nummerplade, men i dag kan det gøres på få sekunder ved at ”klikke” dem af – og det kan ses på statistikken over antal stjålne nummerplader.

859 nummerplader er blevet stjålet i Aarhus i år, og kigger man på landsstatistikken, ser udviklingen kedelig ud. Siden 2005 er der sket en firedobling af antal stjålne nummerplader, så der i dag stjæles over 20.000 nummernummerplader årligt.

Benzinselskaberne bliver snydt for millioner
Mange af de stjålne nummerplader bliver brugt til benzintyveri, fordi tyvene ser en mulighed i at tanke gratis benzin og få regningen sendt til nummerpladens rigtige ejermand. Denne problematik gør ondt på benzinselskabernes økonomi, da det næsten er umuligt at finde frem til tyven efterfølgende.

”På brancheplan bliver vi snydt for mellem 20 og 25 millioner kroner om året,” siger Per Brinch, pressechef hos Statoil.
”Derfor er Statoil i gang med et forudbetalingssystem, der blandt andet skal indføres på udsatte stationer i Aarhus”, siger han.

Q8 er forgangsmand i Aarhus
For Q8 blev benzintyverierne for meget, og de valgte derfor at indføre forudbetalingssystemer i februar på udvalgte stationer i Aarhus. Det har gjort det umuligt for benzintyvene at køre fra regningen. Hos Q8 på Randersvej er butikschef Annette Mikkelsen meget positiv over det nye system.

”Det fungerer rigtig godt. Nu kan ingen tanke gratis benzin, da man skal bruge sit Dankort i benzinstanderne eller gå ind i Q8-butikken og betale forud. Og vores kunder har taget rigtig pænt imod systemet, da de fleste godt forstår problematikken,” siger hun.

Der lyder samme tilbagemelding fra Jytte Wolff-Sneedorff, kommunikationschef hos Q8, der i en pressemeddelelse udtaler, at 90 pct. af Q8’s kunder finder det rimeligt, at de indfører forudbetaling. Kun 2 pct. synes, det er urimeligt.

[box]

I 2010 blev der anmeldt ca. 40.000 benzintyverier, og det har ført til øget fokus på forudbetalingssystemer.

Tyvene er blevet mere professionelle og benytter ofte stjålne benytter nummerplader. Derfor kan video-overvågningen ikke bruges i opklaringen.

En ny nummerplade koster 1.180 kroner. Med over 20.000 stjålne nummerplader koster det derfor bilejerne over 23 millioner kroner om året.

Så mange bliver nummerplader bliver stjålet på landsplan:
2005: 5.800
2007: 8.578
2008: 14.085
2009: 17.603
2010: 20.266

[/box]

Ældrecheck-syndere får lov at snyde i fred

Pensionister kan roligt snyde videre med ældrechecken i Aarhus. Kommunen kan nemlig ikke gøre noget ved problemet. De efterlyser bedre samarbejde med Skat

Af Anders Hjelmer Paulsen, Foto: Scanpix

Jyllands-Posten kunne for nylig afsløre, hvordan mange pensionister snyder sig fattigere for at kunne nyde godt af en årlig ældrecheck på 10.900 kroner.

For at modtage ældrechecken skal man have under 75.500 kroner stående på bankbogen – et beløb, som en del pensionister forsøger at komme under ved at gemme penge under hovedpuden eller i en bankboks, som Skat ikke kender til.

Men selvom problemet er alment anerkendt hos kommunen, kan de ikke finde frem til synderne. Det udtaler Lene Hougaard-Enevoldsen, der er kontorchef for pension og boligstøtte i Aarhus Kommune.

”Det er nærmest umuligt at opdage. Vi kan jo ikke vide, om folk har hævet deres penge og ladet dem ligge hjemme i madrassen. For at finde ud af om folk er berettiget til ældrechecken, tjekker vi deres bankkonto – og står der under 75.500 kroner på skæringsdatoen, så udbetaler vi pengene,” siger hun.

Køber fladskærme for at nedbringe formuen
Ifølge Lene Hougaard-Enevoldsen er der ikke blevet opdaget snyd blandt pensionister i Aarhus i år. Men det er ikke et udtryk for, at det ikke sker.
”Vi er opmærksomme på problemet og får vi mistanke, skal vi også handle. Men er det for eksempel snyd, hvis pensionisterne nedbringer deres formuer ved at forære gaver til deres børn eller købe et nyt fladskærms-tv? Dette er en udbredt måde at få fingre i ældrechecken på,” siger hun.

Vi skal samarbejde med Skat
Aarhus Kommune har ikke gjort noget siden Jyllands-Posten gjorde opmærksom på problemet. Men Lene Hougaard-Enevoldsen efterlyser et bedre samarbejde med Skat, som et muligt løsningsforslag.
”Skat kunne for eksempel bidrage med flere oplysninger, men det er ikke noget, der er udviklet endnu. Men det skal vi selvfølgelig arbejde videre med,” siger hun.

[box]
Penge brugt i Aarhus Kommune på ældrecheck siden 2008. (Beløbet er ikke kun steget på grund af flere modtagere, men også fordi at ældrechecken er blevet hævet).

2008
65,7 mio.

2009
88,6 mio.

2010
98, 7 mio.

2011
99 mio.

Kilde: Kim Søby, Aarhus Kommune.[/box]

Elektrikerlærlinge udsættes for farlig strøm

Elektrikerlærlinge udsættes for strømfare, når de er på arbejde. Lærlingen Jørgen Simonsen fra Aarhus fortæller, at der bliver set skævt til ham, hvis han ønsker strømmen brudt

Tekst: Anders Hjelmer Paulsen  Foto: Lars Just

I sidste nummer af Fagbladet Elektrikeren kunne man læse, at ni ud af 10 elektrikerlærlinge har prøvet at få farlig strøm igennem sig, når de er på arbejde. En strøm, der kan væres dødsensfarlig, hvis man spørger el-ingeniør og underviser på elektrikeruddannelsen i Aarhus, Bent Jacobsen:

”Det værste der kan ske er, at man dør. Ved almindelige stikkontakter, vil relæet normalt slå strømmen fra, men når man arbejder med el-tavler, kan man risikere at hænge fast. Derfor skal man altid slå strømmen fra,” siger han.

På Aarhus Tech lærer de deres studerende om faren ved strøm og forsøger at få dem til at være forbilleder for deres elektrikersvende.

”Vi holder årlige kurser, hvor vi banker ind i hovederne på dem, at de skal lade være med at høre på de gamle svende, der synes det er noget pjat, at man slår strømmen fra. De skal lære at sige nej og gøre det, som de ved, er det rigtige,” siger Bent Jacobsen.

Svende bliver sure, hvis strømmen skal slås fra
Jørgen Simonsen er elektrikerlærling og har oplevet, at svendene i hans firma kan blive sure, hvis han påpeger, at strømmen skal slås fra.
”Jeg føler nogle gange, der bliver set skævt til mig, hvis jeg forlanger, at der ikke skal være spænding på. Svendene synes nogle gange, det går for langsomt, hvis man skal slukke for strømmen” siger han.

Men Jørgen Simonsen er god til at sige fra og sætter sin sikkerhed højere end sure miner. Hvis han føler, at strømmen skal slukkes, siger han det bare kort og kontant til sine kollegaer, og så bliver strømmen også taget.

Kollega fik 400 volt igennem hjertet
Men på trods af det, har Jørgen Simonsen oplevet enkelte gange at få stød. Dette var på grund af misforståelser, og der skete heldigvis ikke noget alvorligt.

Han kender dog til en anden elektrikerlæring, der fik fat i to faser i et 400 volts kraftstik. På grund af den voldsomme strømmængde kunne lærlingen ikke slippe ledningerne og blev kun reddet af, at en anden elektriker hurtigt slukkede for strømmen. Lærlingen måtte efterfølgende en tur på sygehuset til observation.

”Han var mærket af det, for når man får strøm igennem sine arme, går strømmen også igennem hjertet,” siger Jørgen Simonsen.

Cyklister risikerer ikke at få snerydning

Aarhus kommune afsætter stort set samme beløb til snerydning i år som sidste år. Det kan på længere sigt gå udover cyklisterne, hvis vinteren bliver hård

Tekst: Anders Hjelmer Paulsen    Foto: Scanpix

Vi husker alle sammen sidste vinter. Det var råkoldt og sneen kom dalende i mængder, der satte snerydderne på overarbejde. Det betød, at budgettet blev overskredet med 48 millioner kroner i forhold til hvad, der var afsat til opgaven.

I år har kommunen afsat 25 millioner kroner til snerydning – dvs. kun 2 millioner kroner mere end sidste år. Men Thomas Aas Christensen fra Trafik og Vejservice gør opmærksom på, at beløbet er en såkaldt ikke styrbar udgift. Det vil sige, at man får flere penge fra kommunen, hvis vinteren bliver hård og pengene ikke slår til.

Men økonomichef, Michael Johanson fra Teknik og Miljø mener, at serviceniveauet vil blive forringet, hvis man igen ser store budgetoverskridelser.

”Man forsøger at bruge de penge der skal til, men den hårde vinter sidste år, var skyd i, at man har haft to sparerunder i år. På længere sigt må man overveje om serviceniveauet ligger for højt,” siger han.

Det kan komme til at gå slemt ud over de aarhusianske cyklister, der risikerer ikke at få ryddet sne på cykelstierne, da man hos Trafik og Vejservice prioritere vejene først.

”Vi har en pligt til at rydde sne på vejene, og kan ikke bare holde op, når de 25 mio. er brugt. Men vi er nødt til at finde en model, hvor det er nemmere at skære lidt ned på serviceniveauet, hvis pengene slipper op.”

Her foreslår Michael Johanson at kigge på snerydningen af cykelstier, selvom han erkender, at det er et ømtåligt emne at komme ind på – især set i lyset af, at Aarhus er en cykelby.

”Man skal jo forholde sig til, hvor man kan spare, og vi kan ikke spare på saltning af veje. For en del år tilbage blev cykelstierne ikke ryddet, så det er noget, man kan overveje, hvis de budgetterede penge ikke slår til.