All posts by jannikn

Mangel på besøgsvenner i Aarhus

For få melder sig som frivillige besøgsvenner hos Ældre Sagen i Aarhus, og ventelisten for ensomme ældre, der savner en besøgsven, er lang. Trods Ældre Sagens nye måde at føre kampagner på, er der stadig ikke besøgsvenner, der melder sig.

Af Janni Kehlet

Ældre Sagen i Aarhus har i år gjort en ekstra indsats for at tiltrække flere til Ældre Sagen og dens besøgstjeneste. Sidst i september afholdt Ældre Sagen et event, der skulle tiltrække de nye frivillige. Her et par måneder senere kan Ældre Sagen berette, at eventet gav dem 30 nye frivillige. Men heraf var det dog kun en enkelt, der var interesseret i at blive besøgsven.

Ingen præcise tal

Hos Ældre Sagen kan man ikke sige noget præcist om, hvor lange ventelisterne er, eller hvordan de udvikler sig, men kun at de er et udtryk for mangel på frivillige.

”Antallet af frivillige svinger en del, ligesom antallet af ældre, der søger en besøgsven. Det eneste, vi helt præcist kan sige, er, at der bliver ved med at være flere, der ønsker en besøgsven, end frivillige til at løse opgaven,” siger Hanne Tofte, Leder af besøgstjenesten ved Ældre Sagen.

Antallet af ensomme ældre har gennem de seneste år været stigende, og det er selvfølgelig også med til at skabe manglen på besøgsvenner.

Modne besøgsvenner foretrækkes

De seneste år er flere unge og studerende dog begyndt at melde sig som frivillige hos besøgstjenesten i Ældre Sagen, og det er til stor glæde for både Ældre Sagen og de ensomme. Men det kan være svært at afsætte de helt unge, fordi de ældre har et behov for mere modne og ligesindede besøgsvenner.

”Vi er rigtig glade for opbakningen fra de unge og de studerende, men nogle ældre har svært ved at skabe relationen til de unge mennesker og har et behov for besøgsvenner, der har en større livserfaring at dele,” fortæller Hanne Tofte, Leder af besøgstjenesten ved Ældre Sagen i Aarhus.

Hun mener til gengæld, at en ung besøgsven kan fungere rigtig godt for den ældre, men at det selvfølgelig kræver, at den ældre er indstillet på netop at få en ung besøgsven.

Der er ingen aldersgrænse for, hvornår man kan blive besøgsven.

 

 

 

 

 

 

Afgørelse på vej i lugtsag

En afgørelse er endelig ved at være på vej i sagen om lugtgener fra virksomheden DLG, der ligger på havnen i Aarhus. Aarhus Kommune gav i 2008 virksomheden påbud om at dæmpe lugten, men det kræver en større ombygning, enten med en højere skorsten eller et luftrensningsanlæg. Det kan blive dyrt for virksomheden, som derfor valgte at klage over påbudet til Natur-og Miljøklagenævnet. Her har sagen ligget siden 2008, men afgørelsen forventes nu klar i starten af det nye år.

Af Janni Kehlet 

Man bemærker det især, når man bevæger sig rundt ved havnearealerne i den sydlige del af midtbyen. En særpræget, sødlig kornlugt siver op gennem næseborene. Lugten kommer fra den høje skorsten hos virksomheden DLG. Her produceres dyrefoder af korn, soya og mineralblandinger. Og det et en ildelugtende proces, som er til gene for mange aarhusianere.

Klage fik sagen til at trække ud

Den klage, som virksomheden indsendte til Natur-og Miljøklagenævnet var på hele 27 sider og har bidraget til en langsom bearbejdning og afgørelse. Men hos nævnet kan man snart se ende på sagen.

”Snart skal sagen forelægges for sagkyndige, som har tre uger til at se på den. Som jeg ser det, så bør sagen kunne være afgjort i starten af det nye år,” fortæller Susanne Andersen, der sidder med sagen i Natur-og Miljøklagenævnet.

Hvorvidt afgørelsen ender ud i en højere skorsten, eller at aarhusianerne bare må lære at affinde sig med lugten, kan man endnu ikke udtale sig om hos nævnet.

Der er regler for lugt

Aarhus Kommune har, siden de gav påbudet i 2008, ændret lugt-grænsen fra at være mellem 5 og 10 til nuværende 5 LE (lugtenheder pr. kubikmeter) for beboelsesområder. Det vurderes, at lugten fra DLG i gennemsnit ligger på 7 LE ved almindelig beboelseshøjde, og det kan lugtes, især når østenvinden blæser skorstensrøgen ind over byen.

Aarhus Kommune følger Miljøstyrelsens vejledninger om lugt, og virksomheder må ikke overstige 5 LE ved boliger. Hvis lugten fra DLG og andre virksomheder overstiger den grænse, kan personer udsættes for større lugtgener, og det bør undgås,” siger Uffe Rasmussen, der er civilingeniør ved Natur og Miljø i Aarhus Kommune. Han ser frem til en snarlig afgørelse og håber på, at den kommer til at betyde bedre og mindre lugt i Aarhus.

KRAI ligger langt ude i fremtiden

Trods positive evalueringer, er kompetencebaseret, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI), kun en del af fremtidsplanerne på én ud af ti folkeskoler i Aarhus Kommune. Det kræver et bedre erfaringsgrundlag, før man vil indføre ordningen, lyder det fra de skeptiske folkeskoler.

Af Janni Kehlet Nielsen

Folkeskolerne i Aarhus Kommune må selv bestemme, hvorvidt de vil indføre KRAI, efter evalueringer fra Lisbjerg, Malling og N.J. Fjordsgades Skole for nyligt viste et overvejende positivt resultat. Trods det, er størstedelen af folkeskolerne i Aarhus stadig ikke overbevist om, at KRAI vil være en succes.

Evaluering er ikke godt nok grundlag
De skeptiske skoler vil vente og se, hvilke erfaringer andre skoler gør sig, før de selv springer ud i det. Selvom evalueringerne fra KRAI-forsøgene på de tre skoler har ligget klar i flere uger, så mener størstedelen af de adspurgte folkeskoler ikke, at evalueringerne er et godt nok grundlag til at træffe en beslutning.
”Vi ved simpelthen ikke nok om det endnu og kan derfor ikke rigtig have nogen holdning til det,” siger pædagogisk leder på Samsøgades Skole, Carsten Thyrri Häggqvist.

Ikke kun positiv evaluering
Den skepsis glæder en række KRAI-kritiske forældre fra Malling Skole, der for nylig har sendt en bekymret hilsen til Aarhus Kommune.
”Det er stærkt betænkeligt, hvis Aarhus Byråd ikke vil tage det overordnede ansvar og sikre en samlet enhedsskole i hele kommunen. Dermed lader I små autonome enheder, som lokale skolebestyrelser og skoleledere, undergrave den udelte folkeskole,” skriver Hanne Vinther i sit brev til Aarhus Kommune.
På Malling Skole viser evalueringen også en generelt lavere tilfredshed blandt forældrene, end ved de andre skoler.

Læssøegades Skole overvejer med forbehold
På Læssøegades Skole i Aarhus midtby overvejer man at indføre den ny indskoling, men det er med visse forbehold.
”Vi kan se både fordele og ulemper ved det. Det er et problem, at skolestarten bestemmes af kompetencer og de dygtigste børn kommer tidligere i skole, så de børn, der har det største behov, får den korteste skolegang. Derfor vil vi gøre det på vores egen måde,” siger skoleleder på Læssøegades Skole, Niels Bo Nielsen.
Hvis KRAI indføres på Læssøegades Skole, kan det være med til at skabe det erfaringsgrundlag, de skeptiske skoler mangler, før de vil træffe en beslutning.

Uenighed om kontaktordning

Af Janni Kehlet Nielsen

 

Antallet af kontaktpersoner i Aarhus Centrum er i gang med at blive reduceret fra omkring 70 personer til cirka tyve på grund af besparelser i kommunen. Der har været uenighed om rimeligheden i begrundelserne for de mange ophør.

Hvis opgaven som kontaktperson er ophørt, så er det fordi, at det er blevet vurderet gennem opfølgende samtaler, at målet for opgaven er nået,” siger Jytte Jacobsen, der er kordinator for kontaktpersonsordningen i Aarhus Kommune.

Ulla Nielsen har fungeret som kontaktperson i snart to år, og kan ikke nikke genkendende til den beskrivelse. For et par dage siden modtog hun et brev, hvor der stod, at hendes stilling ville ophøre.

Der stod simpelthen ikke andet end det. Det har ikke været nogen opfølgende samtaler, og jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man bare lige pludselig kan afslutte sådan en kontakt,” fortæller Ulla Nielsen.

Ifølge kordinator Jytte Jacobsen er det en fejl, at der ikke var vedlagt et følgebrev, der beskrev omstændighederne og grunden til ophøret nærmere. Problemet med manglende opfølgning, mener hun ikke er generelt.

 

Uenighed er også intern

Socialrådgiver i kontaktpersonsordningen i Aarhus Centrum, Susanne Hansen, kan dog berette, at hun flere gange har været vidende til manglende opfølgning i ordningens sager.

I en del sager har det været et problem, at der simpelthen ikke har været nok opfølgning. Det er stadig et problem, og især nu, hvor besparelserne har reduceret ordningen så meget. Det er et spørgsmål om økonomi og ikke om faglige vurderinger i de forskellige sager,” siger Susanne Hansen.

Jytte Jacobsen erkender, at økonomien presser serviceniveauet, og at der ikke er råd til, at alle får det, der er bedst for dem.

Niveauet skal sættes ned, når der skal spares. Men det bliver ikke sat ned, der hvor børnene har det værst. De børn, der har mest behov for det, beholder deres kontaktperson,” fortæller Jytte Jacobsen.

 

 

Besparelser rammer udsatte børn i Aarhus

Af Janni Kehlet Nielsen

Op mod halvdelen af de kontaktpersoner, der har været tilknyttet Center Centrum i Aarhus, har fået et brev om, at deres stilling vil ophøre. I en stor del af tilfældene er det sket uden opfølgende samtaler, og er ikke begrundet i megen faglig vurdering. Det fortæller socialrådgiver i kontaktpersonsordningen i Center Centrum, Susanne Hansen.

”Det hele handler om økonomi. Der er tale om så store besparelser, at man tror det er løgn. Og de besparelser kommer til at sætte sine spor.”

Kontaktpersonsordningen er en hjælp til børn og unge i Aarhus Kommune, der har behov for en stabil voksen uden for hjemmet. Som kontaktperson mødes man med barnet cirka en gang om ugen og laver forskellige fritidsaktiviteter, snakker sammen, hjælper med lektier og lignende. Men for halvdelen af de børn, der har haft tilknyttet en kontaktperson i Aarhus Centrum, vil det snart være slut.

 

Behovet bør være definerende

Forholdet til en kontaktperson ophører, når det vurderes, at der ikke længere er et behov, og at målet for samarbejdet er nået. Men for en stor del af de, der er ophørt, handler det dog ikke om, at der ikke længere er behov for kontaktpersonen. Det handler om, at kommunen skal spare penge.

”Vi taber så mange børn og unge på de her besparelser. I mange af sagerne er det slet ikke blevet vurderet, om behovet for kontaktpersonen stadig er der,” siger Susanne Hansen.

 

Manglende opfølgning har været et problem længe

Opfølgning på hvordan det går mellem kontaktperson og barn i forhold til de mål, der i hver enkelt sag bliver stillet op, er et krav i kontaktpersonsordningen. Men opfølgningen har i flere tilfælde og gennem flere år slet ikke fundet sted, fortæller Susanne Hansen.

”Mange af de kontaktpersoner, der skal ophøre, har fungeret som kontaktpersoner i flere år uden opfølgning. Mange vurderinger bliver ikke lavet på et fagligt grundlag, hvis de overhovedet bliver lavet. Man kigger simpelthen for meget på økonomien, og det kommer til at efterlade et kæmpe stort stykke arbejde til vores børn og børnebørn,” siger Susanne Hansen.

 

Intern uenighed

Der er dog uenighed internt i Socialforvaltningen om, hvorvidt de mange ophør af kontaktpersoner er foregået efter bogen. Læs artikel her: 
Uenighed om kontaktordning

Metal strømmer til Voxhall

I en tid hvor kulturlivet generelt må kæmpe for overlevelse, går det rigtig godt for spillestedet Voxhall. Igen i år forventer man, at fonden kommer ud med økonomisk overskud, og overskuddet er lige nu større end forventet.En stor tilslutning til de mange metalarrangementer og koncerter, som Voxhall har huset, har været med til at sikre succesen.

Sepultura, Mastodon og Cannibal Corpse er bare nogle af de navne, der er på Voxhalls program for de kommende måneder. Og som navnene måske antyder, er der tale om metal. Netop den genre har vundet fodfæste i Århus og især på Voxhall.

”Tilbage i 2002 og 2003 fandt vi ud af, at vi syntes, at især udenlandsk metalmusik ikke var repræsenteret nok på musikscenerne i Aarhus, og derfor gjorde vi dengang en indsats for at få metalnavne på plakaten,” fortæller Tom Fjederholt, der er manager for Voxhall.

I dag kommer metalmusikken til Voxhall af sig selv. Voxhall vil gerne favne bredt og tilbyde et varieret program med mange forskellige typer musik. Metalmusikken er dog blevet så populær i Aarhus, at cirka en tiendedel af programmet fyldt ud med det.

”Det har vist sig, at der er en rigtig stor tilslutning til den genre i Aarhus, både blandt publikum og for musikerne. Voxhall er egentlig, uden at søge den position, blevet det førende sted for metalmusik,” siger Tom Fjederholt.

Selvom man på Voxhall er glade for opbakningen omkring metalarrangementerne, vil man stadig gerne favne bredt, og Tom Fjederholt mener, at det om nogle år måske kan være en helt anden genre, der tiltrækkes af stedet og, som stedet trækker til sig. Det handler alt sammen om opbakning blandt både bands og publikum.

De kommende måneder byder Voxhall på to metalfestivaller: Trash Fest i december og Full of Hate i februar.