All posts by jefhenriksen

Forretning hjælper hårdt ramte indvandrere gratis

Det er faktisk en forretning, Indvandrerådgivningen. Der
skal penge til at drive den lille forretning på Vesterbrogade i Aarhus, men
modsat andre, tilbyder denne forretning gratis ”produkter”
Af Emil Flöche Henriksen

Det er ikke mange forretninger som kan bryste sig af, ikke
at tage penge for alle deres varer. Men i Indvandrerådgivningen på
Vesterbrogade i Aarhus er nogle af” produkterne” gratis.

Robin Hood-virksomhed
Indvandrerrådgivningen er den eneste af sin slags i Danmark. Forretningen
hjælper indvandrer med alt fra familiesammenføringer til bortførelser.

”Vi er en Robin Hood-virksomhed. Vi tager fra de rige i
overført betydning. Der kommer folk og betaler for vores ydelser, men vi
hjælper også folk uden at tage i mod penge,” fortæller Leif Randeris og
tilføjer.

”Det er sager som den voldsramte kvinde, bortførelse af
børn, kvinder der er blevet smidt ud af deres hjem. Den slags sager tager vi
ingen penge for. Vi tager betaling for formelle omstændigheder, som for
eksempel familiesammenføring.”

Forretningen modtager ikke støtte af staten. Et grundlag som
Leif Randeris er glad for.

”Der er så mange som har snablen nede i statskassen, men vi
kan med rette kalde os for en NGO (red. Non-Government Organisation)”

Mange familiesammenføringer i Aarhus
Den hyppigste henvendelse Indvandrerrådgivningen får, handler om
familiesammenføring.

”Vi står for hver 14. familiesammenføring i Danmark, hvilket
er flere hundrede på årsbasis”

Man kan ikke undgå at blive en smule knyttet til nogen af sagerne,
fortæller Leif Randeris.

”Vi oplevede en mindre fest her forleden. Et vietnamesisk
ægtepar kom for 2 uger siden fuldt påklædt i brudetøj, direkte fra rådhuset og
skulle skrive under på familiesammenføring. Så kunne det ikke undgås, at der
var en slags afterparty.”

19,5 mio. kr. skal redde liv i ambulancen

Patienter som får blodpropper i hjertet, vil i fremtiden have større chancer for at overleve, eller at komme ud med et godt hjerte. Forskere ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har fået penge til at arbejde videre med en ny behandlingsmetode.
Af Emil Flöche Henriksen

Forskning i en metode til at redde hjertemuskulaturen ved en blodprop, er blevet bevillgiet 19,5 mio. kr. af Det Strategiske Forskningsråd. Klinisk Medicin på Aarhus Universitet er bagmændene bag den nye behandlingsmetode som skal redde liv.

Redder liv på vej til sygehuset
En blodtryksmanchet skal redde liv i ambulancen, når patienten er en med en blodprop i hjertet.
Når man får en blodprop i hjertet, er det vigtigt at redde muskulaturen i hjertet. Hvis muskulaturen ikke reddes dør patienten. Manchetten skal være med til at undgå dødsfald, men også sikre at patienterne ikke ender med et meget dårligt hjerte, fortæller Jens Christian Djurhuus Leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Ukendt hvad der skaber effekten
Man ved at metoden virker. Men hvad der konkret er årsag til, at muskulaturen har større chancer for at overleve, ved at bruge blodtryksmanchetten, er man ikke helt klar over, fortæller Jens Christian Djurhuus Leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

”Vi ved, at der er nogle stoffer, som bliver frigivet. Men det vi blandt andet skal bruge pengene på er, at finde ud af hvad der skaber den effekt.”

Projektet har været i gang i snart 20 år. Jens Christian Djurhuus fortæller, at det er vigtigt at blive ved med at udvikle behandlingsmetoden. På længere sigt er det også vigtigt, at man finder ud af, hvad der skaber effekten, så man vil kunne udvikle medicin til blodpropspatienter.

Elever har en måneds fravær om året

Hver syvende skoleelev er fraværende i en hel måned i løbet
af et skoleår viser undersøgelse. Det svarer til, at man i løbet af ens
skoletid, er fraværende et helt år.
Af Emil Flöche Henriksen

En undersøgelse foretaget af JydskeVestkysten af 14.088
elevers fravær afslører, at hver syvende elev har 1 måneds fravær. En tendens
som man er bekendt med i Aarhus, erkender Thomas Medon formand for Børn og
Unge-udvalget, som fortæller, at man bliver nødt til at have en
holdningsændring på området.

”Det er vigtigt, at man som samfund og skole signalerer, at
man ikke bare tager fri i tide og utide.”

Forældrene tager børn ud af skolen for at holde ferie
På Hasle Skole i Aarhus er man bekendt med problemet. Skolen har lige knap 500
elever. Per Skov skoleleder på Hasle Skole er ikke i tvivl om, hvor ansvaret
ligger.

”Der er ikke nogen tvivl om hvor ansvaret ligger. Det er hos
forældrene. Det er et problem, når forældrene føler sig vældig kompetente til,
at nu er det i hvert fald vigtigere, at børnene får 14 dages ferie end, at
børnene går i skole. Det er en holdningsændring, som skal til hos forældrene,
hvis der skal ske noget.”

En mening der støttes op af Thomas Medon formand for Børn og
Unge-udvalget. Han fortæller, at det er en individuel vurdering på skolerne, som
afgør om børnene skal tages ud af skolen på grund af en ferie. Men som
udgangspunkt har Thomas Medon en klar holdning til spørgsmålet.

”Generelt set synes jeg, at det er en dårlig ide at tage sit
barn ud af skolen i tide og utide.”

Svært at komme til livs
På Hasle Skole forsøger man med dialog at komme problemet til livs. Men Per
Skov skoleleder for Hasle Skole fortæller, at det er svært, at sanktionere imod
det.

”Vi har ikke de samme muligheder som i gamle dage, hvor man kunne idømme bod.
Vi har kun talens magt, så vi går i dialog med forældrene. Der er ikke meget andet vi kan gøre.”

AGFs fans tøver med at juble

Nedrykningen til den næstbedste række i 2010 har givet AGFs fans en lærestreg. (Foto: Scanpix)

Ude på Atletion er man forbeholden med det helt store jubelbrøl, når AGF banker bolden i kassen. Skræksæsonen for 2 sæsoner siden er endnu ikke forsvundet ud af tilskuernes fodboldhjerte, fortæller formanden for fanklubben.
Af Emil Flöche Henriksen

Sæsonen 2009/2010 hvor AGF rykkede ned i den næstbedste række, nager stadig i tilskuernes baghoveder, fortæller Jan Jensen formand for AGF Fanclub.
Glæden over en scoring er stadig stor, men den er gemt mere væk, fortæller han.
”Det er tydeligt, at mærke når man står oppe på tribunen. Der er ikke den samme jubeloptimisme, som sæsonen hvor vi rykkede ned. Vi jubler når vi scorer – men ikke for meget.”

Samme start som i 2009
AGF er efter 15 kampe nummer fire med 25 point i Superligaen. Det er kun 2 points forskel på 2009/2010 sæsonen hvor de havde 23 point. Jan Jensen tror ikke, at scenariet vil gentage sig, fordi man i år griber kampene helt anderledes an.
”Man snakker ikke om guld fans’ iblandt. Snakken er mere dæmpet, og hvis vi vinder, er vi selvfølgelig oppe at køre. Men hvor man tidligere snakkede om guld, snakker man nu om, hvordan man får tre point i næste kamp.”

Fokus er ændret
En holdning som Brian Steen Nielsen sportsdirektør for AGF bakker op om. Man har forsøgt at vægte fokus i spillertruppen anderledes, fortæller han.
”Vi kigger videre på næste kamp. Det er det vigtigste fokus. Det betyder ikke, at vi ikke vil vinde medaljer. Men det kan vi fokusere på, når sæsonens sidste kamp er i gang.”

Jan Larsen formand for AGF Fanclub synes, at AGF er blevet en mere ydmyg klub og ikke mindst klogere efter en tur i 1. division.
En holdning der ikke deles til fulde af sportsdirektør for AGF Brian Steen Nielsen.
”Det ved jeg ikke om jeg synes. Det er nok mest den måde, medierne fremstillede os på, som gør, at folk har den holdning.”
Men en ting er de enige om, tiden må vise, om AGF vinder medaljer i år.

Kun de gamle som vil have død indianer i kano

Den ristede hotdog fanger ikke længere de unge. Pølsemand på midten af Strøget er bange for, at hans varme hund, og han selv ikke overlever i fremtiden.
Af Emil Fløche Henriksen
”Jeg er bange for at den vil dø i fremtiden. Og mig med,” fortæller Ahn Song, som står og sælger pølse i sit skur på gågaden ud for Salling.

En ristet hotdog med ristede løg, rå løg, syltede agurker, sennep, ketchup og remoulade. En cocktail der ikke længere får de unge til at hive pengepungen op af lommen. (Foto: Scanpix)

Han mener, at det er alle mulighederne som gør, at de unge ikke vil købe den ristede hotdog. Det kan som regel tælles på en hånd, hvad der kommer af unge, fortæller han yderligere.

Ahn Song ærgrer sig over, at han ikke kan konkurrere med burger til 10 kr., sandwich til en 20’er og durumrulle til 25 kr.
”Prismæssigt er det noget helt andet for mig,” fortæller han, og tilføjer, at mange unge desværre synes, at 25 kr. for en ristet hotdog er meget.

Ringe kvalitet
Jimmy Holm er chefkok på CANblau ved Klostertorvet og har mange års erfaring i restaurationsbranchen. Han mener, at en årsagerne er, at den ristede hotdog ikke er, som den var engang.

”Problemet er ofte, at kvaliteten ikke er, som den burde være”
Han mener ligesom Ahn Song, at problemet er fast food-kædernes billige priser. Her kan pølsemændene ikke være med.

”Problemet er at man skal spare og spare. Og det samme skal producenterne, fordi priserne skal være billigere. Så er det klart at kvaliteten bliver væsentligt ringere.”

Blot en lille mand”
Ahn Song er enig med Jimmy Holm, chefkok på CANblau. Men han føler sig magtesløs overfor tendensen
”Jeg er blot en lille mand. Jeg kan ikke gøre så meget ved det.”
Førhen var der kun pølsemænd i skurene på gågaden, men nu er de overtaget af sushi, durum og sandwich. Ahn Song er en af få pølsemænd tilbage i skurene.

Midt-posten stod ved Ahn Songs pølsevogn i to timer en hverdagseftermiddag. Der blev ikke observeret nogen købere på under 28 år.