All posts by jsandersen

“Det er på tide”

Regeringen vil ændre ægteskabsloven, så homoseksuelle kan blive gift i kirken. Men det er frivilligt om den enkelte præst følger de nye retningslinjer. Midt-Posten har talt med tre sognepræster i Aarhus.

Af Jimmy Solgaard

I flere år har Folkekirken forsøgt at finde ud af, om der er plads til gifteglade homoseksuelle i kirken, men den har aldrig fundet ud af det. Den beslutning tager politikerne nu for de kristne. Til sommer kan det første homoseksuelle par sige ja til hinanden i kirken, og dermed kalde sig for ”ægtefolk”.

Det er et lovforslag, som regeringen nu fremlægger, der skal ligestille homoseksuelle med heteroseksuelle. Og lovforslaget kan samle et flertal i folketingssalen. Som det er nu, kan homoseksuelle få en kirkelig velsignelse, men først efter de er blevet registreret som partnere på rådhuset. Det skal være slut nu. Fremover kan bøsser og lesbiske blive gift på lige fod med heteroseksuelle. Det bliver dog frivilligt, om den enkelte præst vil ægte homoseksuelle.

Godt med retningslinjer

Sognepræst Peter Brøndum fra Sankt Markus Kirke er glad for endelig at få afklaring på området:

”Jeg synes, det er rart, der nu kommer nogle retningslinjer. Vi har diskuteret det her i 10-12 år, så det er på tide, vi kommer ud af dødvandet,” siger sognepræsten, som mener, at en politisk beslutning har været nødvendig.

”Hvis kirken selv skal bestemme, så bliver det aldrig til noget. Så derfor er det hamrende godt, vi har Folketinget til at tage de her beslutninger, for i den her forening (kirken red.) er der ingen, der vil have snavsede hænder.”

Hos Sankt Johannes Kirken tager man også godt imod beslutningen:

”Ideen er god, men det får ikke nogen praktisk betydning,” siger sognepræst Bent Arendt.

“I alle de år, hvor registrerede partnere har kunnet få en kirkelige velsignelse, har jeg haft ét par. Så det er jo ikke sådan, at homoseksuelle står i kø uden for kirken. Men nu er det markeret, og det er helt fint,” siger han.

En farce

Helt anderledes lyder det fra Flemming Baate Kristensen, der er sognepræst i Sct. Pauls Kirke. Han mener ikke, lovforslaget kan lade sig gøre.

Det strider mod klassisk kristendom og det, der står i biblen. Homoseksuelle og heteroseksuelle er elsket på lige fod af Gud, men ægteskabet er øremærket parforholdet mellem mand og kvinde,” siger han.

Landets biskopper er i øjeblikket i gang med at finde ud af, hvilke ord, der skal være i vielsesritualet til homoseksuelle. Men det bliver svært, mener Flemming Baare Kristensen.

”Det bliver en farce, når man skal lave det ritual. Man kan simpelthen ikke finde ord i biblen, der begrunder, at Peter og Poul skal giftes på samme måde som Peter og Marie,” siger sognepræsten.

Lovforslaget forventes at træde i kraft til sommer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvit smøgerne i grupper

Rygestop-koncept skal hjælpe aarhusianerne med at kvitte smøgerne. Det er især mænd og personer med kort uddannelse, kurset sigter efter.

Af Jimmy Solgaard

’Kom og Kvit’ hedder det nye rygestop-kursus, som Aarhus Kommune tilbyder fra i morgen. Kurset er gratis, det foregår i grupper, og er et langt mere fleksibelt tilbud end tidligere kurser ifølge tilrettelæggeren i Aarhus:

”Man kan shoppe rundt i mellem møderne. Så hvis der er nogle emner, man har brug for at have igen, så fortsætter man bare, så længe man har lyst,” siger Marianne Viskum, der er ansat som tobakskoordinator hos Folkesundhed, Aarhus.

Forløbet består af otte temamøder, hvor en rygestoprådgiver vil tale om otte forskellige temaer. Det handler for eksempel om at tage styringen over nikotinen, om hvordan man motiverer sig selv, og hvad en ny eksryger kan gøre for ikke at falde i nikotinfælden igen. Men det er samtidig et gruppeforløb, hvor deltagerne kan dele erfaringer og hjælpe hinanden.

Inden rygere, der gerne vil kvitte smøgerne, begynder på kurset, skal de igennem en individuel samtale i kommunens Sundhedscenter på Jægergårdsgade.

”Her taler rygeren med en af vores rygestoprådgivere, som spørger ind til rygerens erfaringer og planer og på den måde lærer personen bedre at kende, inden han eller hun begynder på kurset,” siger Marianne Viskum.

 

Udvider butikken

Det er Kræftens Bekæmpelse der, sammen med fire af landets kommuner, har udviklet kurset. Man sigter efter rygende mænd og personer, der har en kort uddannelse.

”Det gør vi, fordi de tidligere kurser i høj grad har tiltrukket kvinder og rygere med længere uddannelser. Så nu ændrer vi taktik,” siger Niels Them Kjær, projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

Men det betyder ikke, at de andre kurser udgår.

”Vi udvider bare butikken, så der er et tilbud til alle. De andre kurser fortsætter, som de plejer,” siger projektlederen.

 

Der er lige nu 12 tilmeldte til ’Kom og Kvit’ i Aarhus. Det er planen, at kurset fremover skal køre året rundt.  

 

 

 

 

 

Mysteriet om træmanden

Flere steder i Aarhus Midtby dukker der træ-skulpturer op. Men ingen kan fortælle, hvem der laver dem.

Af Jimmy Solgaard og Lisa Nordbo Fiil (foto)

I Mølleparken i centrum af Aarhus står en træstup. Nogen har været i gang med hammer og mejsel, og en lille træplade vidner om, at personen haft behov for at beskytte sine knæ, mens arbejdet har stået på. På den anden side af vejen, godt gemt bag Voxhall, står to lignende træfigurer. Der er hugget ansigter i den ene. Den anden har mistet barken, og spånerne ligger spredt ud på græsset ved kanten af åen.

Midt-Posten har spurgt på Hovedbiblioteket, Aarhus Kommune og i de forretninger, der ligger i nærheden af skulpturerne. Men de ved ikke, hvem der er i gang med at udsmykke træstumperne midt i byen.

Midt-Posten forsøger at løse mysteriet.

Brandøvelse på Aarhus Havn

Aarhus Havn lægger grund til en stor brandøvelse i dag. Det er for at øve sig på katastrofesituationer. Her på Midt-Posten øver vi med. Du kan derfor løbende læse opdateringer her.

Af Nicolaj Vorre, Jimmy Solgaard, Peter Søndergaard og Lars Just (Foto)

12.55: Billeder fra havnekatastrofen

 

12.30: Politiet: 12 sårede

Politiet siger, at der er 12 sårede passagerer fra den væltede bus.

12.21: Bus væltet på havnen

Endnu en ulykke har fundet sted på havnen i Aarhus. Det drejer sig om en bus med passagerer, der er væltet. Ingen ved, hvor mange der er med bussen, men en person ligger fastklemt under den. Desuden er to personer hevet op fra havnen ved det olielækkende skib.

 

12.10: Fire ambulancer på havnen

Fire ambulancer er ankommet til havnen i Aarhus. Der er stadig ikke tal på, hvor stort omfanget af tilskadekomne er. Aarhus Brandvæsen har endnu ikke udtalt sig til Midt-Posten. Dog er det blevet bekræftet, at et skib har lækket olie. Politi og læger melder indtil videre om ingen døde.

 

11.58: Mistanke om olieudslip fra skib

Der er mistanke om, at et olieskib lækker olie ud i Aarhus Havn. Brandvæsnet har endnu ingen kommentar. Der er stadig intet overblik over tilskadekomne.

 

11.51: En mand er tilskadekommen på havnen

Der er gået ild i en olietank på havnen. En mand lå fastklemt under nedfald fra den brændende olietank. Han er nu evakueret, men svært tilskadekommen, oplyser Århus Brandvæsen, der har røgdykkere på stedet. Olietanken forårsager kraftig røgudvikling.

 

 

 

 

Gymnasieelever syltede Operation Dagsværk

Landets gymnasier samlede i onsdags ind til Operation Dagsværk. Men tilslutningen var sløj på Marselisborg Gymnasium.

 

Af Jimmy Solgaard

Onsdag den 9. november blev revet ud af kalenderen hos landets gymnasieelever. Den humanitære organisation Operation Dagsværk, som elever og studerende står bag, samlede i år ind til unge i Perus regnskov, ”hvor olieudvinding ødelægger livsgrundlaget for det oprindelige folk,” som der står på organisationens hjemmeside. Men trods det gode formål, og at eleverne fik fri til at skrabe penge ind, var tilslutningen sløj blandt eleverne på Marselisborg Gymnasium.

Kun 100 elever

”Jeg synes, det har været en lousy indsats,” siger Lil Lysdal, der går i 3.g på Marselisborg Gymnasium. Hun har sammen med en anden elev stået for indsamlingen blandt skolens 670 elever. Og kun 100 elever har deltaget.

”Der var mange, der droppede det, og vi er et forholdsvis stort gymnasium, så det er færre, end jeg havde forventet,” siger Lil Lysdal, som selv samlede ind ved at arbejde som rengøringsmedarbejder for en dag på sin gamle efterskole.

”Vi har ikke fået talt alle pengene op endnu, men der er i hvert fald 10.000 kroner,” siger gymnasieeleven.

Eleverne styrer selv

På Operation Dagsværks hovedkontor i København havde man 25.000 tilmeldte på landsplan, før operationen blev skudt i gang.

”Det er nogenlunde det samme som sidste år, men der er mange, som har meldt fra,” siger talsmand Rane Hansen.

Eleverne har enten meldt sig syge eller fundet noget andet at bruge fridagen på. Men hvor mange, det drejer sig om, ved talsmanden ikke endnu.

”Vi er en organisation, hvor eleverne selv står for det meste, så vi har ikke så meget styring oppefra,” siger Rane Hansen.

Forventer syv millioner

Operation Dagsværk forventer, at få de sidste indbetalinger i løbet af de næste måneder.

”Vi håber, at eleverne har samlet syv millioner ind,” siger talsmanden.

”Men nu må vi se.”

Jyllands-Postens nye naboer: I kommer bare

Terrormålet Jyllands-Posten flytter fra Viby J og ned i det nye byggeri ved havnefronten i Aarhus. Men det generer ikke tre kommende naboer, Midt-Posten har talt med. Tværtimod.

Af Jimmy Solgaard

Byudviklingsprojektet ved havnen i Aarhus er i fuld gang. Kommunes vision med projektet er at gøre havnearealerne attraktive og levende. Et sted, hvor man kan bo, leve og handle. Et af byggerierne er et højhus på 16 etager, hvor et særdeles levende og omdiskuteret element flytter ind i etage 8-10: Jyllands-Posten, Aarhus.

I flere lokale medier har terrormålets nye adresse ved Europaplads givet anledning til bekymring fra kommende naboer. Men det forholder sig anderledes hos de personer, Midt-Posten har talt med.

 

De er velkommen

Et stenkast fra det nye byggeri ligger Hi-Fi Klubben. Og butikschef Lars Baastrup bekymrer sig ikke:

”Jyllands-Posten skal være velkommen, ” siger han.

”Jeg har overhovedet ikke tænkt over, at det skulle komme til at betyde noget.”

 

”Jeg tager det afslappet”

Direktør for Nybolig Erhverv, Erik Andresen, ser heller ikke Jyllands-Postens nye adresse som et problem. Tværtimod.

”Jeg bor selv på Europlads 2, altså i bygningen lige overfor, men jeg tager det altså ret afslappet. At en virksomhed som Jyllands-Posten flytter ned på havnen og er med til at præge udviklingen hernede, det, synes jeg, er prisværdigt.”

Direktør Erik Andresen er den ejendomsmægler, der har forhandlet aftalen med Jyllands-Posten på plads. Han er i øjeblikket i gang med at forhandle med de virksomheder, der har planer om at flytte ind i etagerne under og over avisen. Forhandlingerne er ikke på plads endnu, så direktøren kan ikke fortælle, hvem det drejer sig om.

”Men det, jeg hører fra mine kunder, er udelukkende positivt. Der er ikke nogle af dem, der har betænkeligheder. Mange er tværtimod stolte over at kunne komme i hus med Jyllands-Posten,” siger ejendomsmægleren.

 

Ingen bekymring

200 meter længere nede ad gaden ligger hotellet City Sleep-In. I receptionen sidder Hans Rasmus Nyvang, og han har det fint med at få Jyllands-Posten som nabo.

”Det er selvfølgelig bedre at have terrormålene på en mark. Så efterlader det kun et hul, hvis der sker noget. Men det er altså ikke noget, jeg bekymrer mig om.”

 

Byggeriet af den 57 meter høje kontorbygning står efter planerne klar i 2014, og så kan Danmarks bedst kendte terrormål flytte ind på adressen Europaplads 16.

Lokal slagter: Fedtafgiften betyder ikke noget

Brancheforeningen Danske Slagtermestre mener, at fedtafgiften går ud over de mindre slagterforretninger. Men slagtermester Jimmi Nielsen fra Aarhus har ingen problemer med afgiften.

Af Jimmy Solgaard

”Jeg mærker ingen forskel,” siger slagtermester Jimmi Nielsen.

Han driver en slagterforretning på Frederiksbjerg Torv i Aarhus, og han har, lige som alle andre fødevareforretninger, været nødt til at sætte priserne op, efter fedtafgiften blev indført.

”Mine udgifter er steget lidt, så det er priserne selvfølgelig også, men det drejer sig kun om et par kroner,” siger han.

16 kroner mere

Fedtafgiften blev indført 1. oktober i år, og den lægger 16 kroner oveni prisen for hvert kilo mættet fedt. Det betyder, at en bakke leverpostej koster en krone mere end tidligere på Frederiksbjerg Torv.

Det ødelægger konkurrencen, mener foreningen Danske Slagtermestre:

”Fedtafgiften går ud over de mindre slagterforretninger. Supermarkederne kan sprede afgiften ud på flere varer, men slagterne sælger kun varer, der bliver ramt af afgiften. Og det er konkurrence-forvridende,” siger direktør Torsten Buhl, som er nervøs for, at det kan få kunderne til at vælge de små slagterforretninger fra.

Kunderne er blevet

Hos Jimmi Nielsen på Frederiksbjerg Torv, er kundekredsen ikke blevet mindre, siden afgiften er blevet indført.

”Der har været nogle kunder, som har spurgt, hvorfor priserne er steget, men når jeg så fortæller, at det er på grund af fedtafgiften, og ikke fordi jeg gerne vil have større julegaver, så har de fuld forståelse for det.”

”Det kan da godt være, at jeg på længere sigt kommer til at mærke en forskel. Men indtil videre betyder afgiften ikke noget for min forretning,” siger Jimmi Nielsen.

Sagsøger staten

Danske Slagtermestre mener, at fedtafgiften strider mod EU’s regler for varernes fri bevægelighed. Og derfor vil de sagsøge staten. De er lige nu i gang med at udarbejde et udkast til en stævning.

“Jeg vil ikke gå i detaljer, men vi har en advokat på sagen, og vi forventer, at have udkastet klar sidst på ugen,” siger direktør Torsten Buhl.

_____________________________________________________________________________

 

Her rammer fedtafgiften

– Kød
– Mejeriprodukter
– Animalsk fedt
– Spiseolier og fedtstoffer
– Margarine
– Smørbare blandingsprodukter

Afgiften omfatter fødevarer, der indeholder mere end 2,3 pct. mættet fedt.