All posts by lnfchristensen

”Der er mange, der gerne vil have hotdogs om natten”

Om natten er udvalget i Lone Munkholts pølsevogn begrænset til almindelige, røde og frankfurtere. Men så er der til gengæld hjemmelavet agurkesalat. (Foto: Jesper Mortensen)

Nattelivets deltagere i Aarhus Midtby kommer senere og senere ud i byen, og derfor har flere madsteder taget konsekvensen og holder åbent til længere ud på natten.

Af Lisa Nordbo Fiil

Da McDonalds på Banegården åbnede i marts 2010, var der ikke tvivl om at den skulle have åbent til kl.7 i weekenden.

”Vi kunne se, at der var et behov. Vi startede ud med at have døgnåbent fredag og lørdag, men har nu udvidet til torsdag, da vi kunne se at der var et behov for det”, siger Kirsten Petersen, der ejer McDonalds på Banegården.

Ifølge restaurationsplanen fra 2009 måtte restauranter have åbent til kl.2 om natten, men d.1 juli 2010 blev dette forlænget til kl.5. Det betyder at restauranter nu kan holde åbent til kl.5, hvis det bliver godkendt hos Bevillingskontoret. På Bevillingskontoret på Politigården i Aarhus har man lagt mærke til en stigning i ansøgninger om udvidet åbningstid til kl.5.00, og det er der en klar årsag til.

”Det sker i takt med at folk kommer senere og senere i byen”, siger Tue Hockerup fra Bevillingskontoret.

Sidste skud på natåbent-stammen er pølsevognene i Midtbyen. Både på Lille Torv og Bispetorv holder man nu åbent om natten. Lone Munkholt overtog pølsevognen på Bispetorv d.1 november og holdt første gang natåbent d.4/11. Grunden til den forlængede åbningstid er kroner og ører.

”Det er på det tidspunkt, at der er rigtig gode penge at tjene. Jeg tjener stort set dobbelt så meget om natten som på en almindelig hverdag”, fortæller Lone Munkholt.

Ikke kun sjov – også ballade

Det har dog sine ulemper at lange ristede hotdogs over disken om natten. Det er ikke alle, der kan finde ud af at opføre sig pænt, når der er promiller i blodet.

”Jeg har da haft nogle, der skulle smides væk – så ryster hænderne lidt når man kommer ind igen”, fortæller Lone.

Pølsevognene på Banegårdspladsen og Rådhuspladsen har ikke åbent om natten i weekenden. Behovet er der simpelthen ikke, og de fulde mennesker er ikke ønske-klientellet.

”Der er sgu ikke så mange mennesker på Rådhuspladsen om natten og der skal sælges mange pølser for at få det til at løbe rundt. Og personligt bryder jeg mig ikke om fulde mennesker”, siger Ebbe Frydensberg, der ejer pølsevognen på Rådhuspladsen.

Hos Lone Munktholts pølsevogn er der dog mange mennesker. Hun mener det kan være fordi hun ligger som hun gør, og ikke er i konkurrence med 7-Eleven eller McDonalds. Og så er der endnu en tungvejende grund.

”Vi har hjemmelavet agurkesalat og det kan folk godt lide”, fortæller hun.

Pumpkin pie, turkey og cranberry sauce i Aarhus C

Husker du, det Friends-afsnit, hvor Joey får en kalkun på hovedet og Chandler senere fortæller samme kalkun, nu med Monica inden i, at han elsker hende? Afsnittet omhandler den amerikanske tradition Thanksgiving, der nu også er at finde i Aarhus Midtby.

Af Lisa Nordbo Fiil

Traditionen har, i stil med Halloween og Valentine’s Day, bevæget sig over Atlanten og har lagt til havn i Aarhus. I Skolegade ligger restauranten Sidebar. På grund af ejerens amerikanske rødder, har Sidebar de sidste fire år holdt Thanksgiving på den fjerde torsdag i november, hvilket i år er d.24 november. Ejeren Chris Lombardi, der kommer fra Philadelphia, Pennsylvania, fortæller hvorfor det er vigtigt for Sidebar at holde Thanksgiving:

”Sidebars koncept handler meget om madoplevelser fra andre kulturer. Thanksgiving er en meget kulturel oplevelse og det er derfor naturligt for os at holde det”, siger Chris Lombardi.

I år har restauranten oplevet en stigning i antallet af reservationer. Hvor tallet de andre år har ligget omkring 30, har de i år skrevet 82 reservationer i bogen. Chris Lompardi tror at det skyldes en stigende interesse for Thanksgiving, der ses i hele Danmark. D.22 november præsenterede Go’ Morgen Danmark seerne for de traditionelle Thanksgiving retter mashed potato, cranberry sauce og selvfølgelig turkey, Chris Lombardi peger også på danskernes tv-vaner har bidraget til interessen for Thanksgiving.

”Man ser alle de her Thanksgivings specials, de kender traditionen, men de har bare aldrig smagt et stykke pumpkin pie”, siger han.

Alt optaget i Bruunsgade

Også i Bruunsgade skal kalkunen i ovnen i morgen. The Diner holder nemlig også, deres amerikanske koncept tro, Thanksgiving. Ejer Lars Nipper har været udvekslingsstudent i USA og har derfor oplevet Thanksgiving på egen krop og mavesæk.

”Det er gået fra at man siger tak til at være sådan et overflods-ædegilde, lidt i stil med når vi andre holder jul, men jeg synes det er en god tradition”, siger han.

The Diner har modtaget 40 reservationer og tager ikke imod flere. Derfor er arrangementet allerede en succes, og bliver gentaget næste år. Lars Nipper fortæller at de holder arrangementet både af PR-hensyn, men også fordi de har lyst til det.

”Vi synes det er sjovt, og vi er forholdsvis nye, så det er en tradition, vi gerne vil sætte fokus på”, uddyber han.

Mad i lange baner ved langborde

På Sidebar lægger de også vægt på det sociale aspekt ved Thanksgiving. De reserverede borde bliver derfor sat i forlængelse af hinanden, så man sidder sammen 17-18 stykker, i stedet for kun med dem, man ankommer med. For to år siden sad to par ved samme bord, og de er kommet sammen til arrangementet siden.

Men maden er og bliver æresgæsten ved Thanksgiving. Chris Lombardi forklarer hvorfor:

”I USA er det nærmest en større helligdag end jul. Til jul kan man samles af religiøse, traditionelle eller familiemæssige årsager, men Thanksgiving handler udelukkende om at samles om mad og derfor er det en unik amerikansk, kulinarisk tradition”

Derfor skal gæsterne på Sidebar i morgen ikke komme til at mangle noget.

”Vi har tonsvis af mad, og vi forventer en masse meget mætte gæster”, siger Chris Lombardi.

Kvindemuseet vil styre sig selv

Onsdag d.23 november bliver en stor dag for Kvindemuseet. Til byrådsmødet på Rådhuset skal deres indstilling om at blive en selvejende institution godkendes, og det betyder en stor ændring i museets ledelsesform.

Ved Domkirkens side ligger et gammelt murstenshus. Det var engang Aarhus’ Rådhus og senere politistation, men siden 1984 har Kvindemuseet boet i huset.

Kvindemuseet udspringer af kvindebevægelsen i 80’erne, der i 1984 startede en museumsforening med de formål at opbygge et kvindemuseum og at skabe arbejdspladser for kvinder. Museumsforeningen har stået for ledelse og drift indtil d.1 januar 2012, hvor den nye selvejende ledelsesform træder i kraft.

Behovet for en skift til selveje kommer fra en ændring i tiden og den rolle, museerne spiller.

”Museer har større budgetter i dag, end for 20 år siden og vi er jo offentlige institutioner, så på den måde er der opmærksomhed på, at museer er veldrevne”, fortæller museumsdirektør for Kvindemuseet, Merete Ipsen.

Behov for veltrimmet ledelse

Både Kulturministeriet og Aarhus Kommune har anbefalet at museet går over til selveje og derved bliver styret på samme måde som Aros og Den Gamle By. Kvindemuseet modtager hvert år 3 millioner fra kommunen og staten til driften, og det er tilskuddenes størrelse, betyder øget behov for veltrimmet ledelse.

”Det er for at leve op til det ansvar, som ligger i at få så store driftstilskud, som et museum får”, siger Merete Ipsen.

Overgangen til selveje betyder at bestyrelsen vil komme til at bestå af flere personer uden tilknytning til museet, b.la. et medlem udpeget af Aarhus Byråd og et medlem udpeget af Aarhus Universitet.

Ansvar for urtidskvinder

Udover at museet bliver en selvejende institution, får de også i samme omgang udvidet deres ansvarsområdet. Da museet blev oprettet, fik det ansvarsområde for kvinders liv og virke i nyere tid. Ved nyere tid forstået fra 1600-tallet og frem, men fra januar næste år får Kvindemuseet ansvarsområde for kvinders liv og virke til alle tider – ikke kun nyere tid.

”Vi har været i dialog med Kulturarvsstyrelsen om, at det ville være hensigtsmæssigt at udvide vores ansvarsområde, så vi kan starte fra begyndelsen”, fortæller Merete Ipsen.

Basisudstillingen på Kvindemuseet omhandler allerede kvinders liv fra urtiden og frem, men med ansvarsområde for tiden før 1600-tallet, får Kvindemuseet muligheden for at indgå i forskningssamarbejder om denne tid.

”Det betyder ikke at vi skal til at grave eller være arkæologer, men betyder at vi rent faktisk kan gå ind i forskningssamarbejde om noget, der ligger før reformationen”, siger Merete Ipsen.

Godkendelsen af indstillingen om overgang til selveje er dog ikke noget, der behøver at blive fejret, mener Merete Ipsen.

”Men det er en stor ting – al udvikling er jo en stor ting,” siger hun.

Slut med Søndagssalsa hos Studenterhus Aarhus?

På grund af besparelser i Aarhus Kommune skæres der kraftigt ned på tilskuddet til Studenterhus Aarhus

Af Lisa Nordbo Fiil

Søndagssalsa. Spilaften. International Night. Studenterhus Aarhus’ arrangementer spænder vidt, men i fremtiden kan der blive skåret ned på udbuddet. Onsdag d.23 november samles byrådsmedlemmeren på Aarhus Rådhus og vedtager at der skal skæres i tilskuddet til Studenterhus Aarhus. I 2011 modtog de 1,275 millioner og beløbet skal på de næste to år skæres ned til 350.000 i 2014.

Efter at Studenterhus Aarhus flyttede fra Aarhus Havn og op til Universitet, er deres husleje faldet betydeligt og deres indtægter er steget. Derfor mener kommunen, at det er forsvarligt at skære i tilskuddet. Thomas Moeslund fra Studenterhus Aarhus fortæller at de havde set det komme, men det selvfølgelig er ærgerligt. Indstilingen er dog positiv.

”Vi er fortrøstningsfulde og vi har selvfølgelig planer for hvordan for, hvordan vi skal tackle det”, siger han.

Aarhus – attraktiv studieby?

En del af pengene til tilskuddet er kommet fra Erhvervspuljen, der skal støtte og igangsætte initiativer for virksomheder i Aarhus. I de seneste år er Erhvervspuljen også blevet beskåret og dette betyder, sammen med kommunernes trængte økonomi, at der skal spares i Aarhus Kommune. Behovet for besparelser accepteres af Studenterhus Aarhus.

”Alle bliver ramt af besparelser, så det er fair nok. Men det strider lidt imod, at Aarhus skal være en attraktiv studieby”, påpeger Thomas Moeslund.

Hos Aarhus Kommune kan man godt forstå kritikken, men forklarer at det handler om kroner og ører.

”Kommunens økonomi er presset, og vi håber at det kan åbne for at andre kan bidrage i stedet. Erhvervslivet ville kunne få glæde af det”, siger Christian Lautsen fra Aarhus Kommune.

En af ideerne med Studenterhus Aarhus var netop at styrke netværket mellem erhvervsliv og de studerende, og det er derfor logisk at erhvervslivet burde bidrage.

Nedskæring rammer José, Shawn og Charlotta

I sidste ende ville det optimale være at Studenterhus Aarhus blev selvkørende, men uden at behøve at skære i udbuddet af arrangementer. Ved at skære ned nu, hvor Studenterhus Aarhus stadig har brug for pengene, rammer man de studerende.

”Vi synes det er uheldigt, at der bliver skåret i støtten, uden at man har forbedret mulighederne for at de kan finde pengene andre steder”, siger Per Dalbjerg fra Studenter Rådet, der deler bygning med Studenterhus Aarhus.

Han peger på at især de internationale studerende kan blive ramt af nedskæringerne.

”De gør rigtig meget for de internationale studerende og kommer til at gå ud over de arrangementer (for de internationale studerende, red.), som ikke så mange andre holder. Det bliver også sværere at få et socialt netværk på tværs af uddannelses-institutionerne”, forklarer Per Dalbjerg.

Narkosigtet stadig ikke anholdt efter 26 dage

D.11 november udsendte Østjyllands Politi en efterlysning på Michael Sander Christensen. Han er sigtet for salg af euforiserende stoffer. Det kan give op til 10 års fængsel. Han blev sidst set i Randers d.26 september, men på trods af efterforskning og efterlysning er han stadig ikke blevet fundet.

Aarhus-baseret firma hjælper fortabte cykelsjæle

Er du fortvivlet over at dine cykler bliver stjålet igen og igen, og aldrig bliver genfundet? Nu kan du tage sagen i egen smartphone.

Af Lisa Nordbo Fiil

Du står op søndag morgen. Planen er at hoppe på cyklen og køre ned til bageren efter snegle og håndværkere, men da du kommer ned på gaden, får du et chok. Din jernhest, der har fulgt dig i sol og vind, båret dig opstemt i byen og slingrende hjem igen, der har sparet dig mange busbilletter og givet dig baller af stål, er væk. Stjålet i nattens mulm og mørke. Med omkring 6000 registrerede cykeltyverier i Aarhus, der ikke ligger højst på politiets dagsorden, er chancen for at se den igen meget lille. Så du må slukøret gå ned til Guldbageren.

Fortvivl ej!

Kunne dette være din cykels skæbne? (Foto: Scanpix)

Men en ny tidsalder for de stjålne cykler og deres efterladte er måske på vej. I foråret 2011 gik tre internetinteresserede gutter sammen og lavede konceptet TAGLOCK. Konceptet består i et klistermærke med en QR-kode. Klistermærket sættes på de ting, du gerne vil have igen, hvis de bliver stjålet eller på anden måde forsvinder. Fx din elskede cykel. Forsvinder den en sen nattetime, kan du håbe at nogen finder den og scanner QR-koden ved hjælp af deres smartphone. Det giver dem nemlig muligheden for at sende dig en mail, og du kan hente din cykel i den hæk, den hensynsløst er blevet efterladt i.

I forbindelse med projektet ”Aarhus Cykelby” har TAGLOCK og Aarhus Kommune uddelt ca. 30.000 klistermærker i løbet af oktober. Indtil videre har kun 1500 registreret deres cykel med TAGLOCK, men Peter Dreyer fra TAGLOCK er optimist.

”Det er selvfølgelig ikke udbredt nok endnu, men 1500 er registreret på under en måned, så det skal nok komme”, siger han.

I øjeblikket er TAGLOCK i gang med at lave aftaler med en anden cykelby, og de håber på at udbrede konceptet til hele landet.

Lysere toilet-tider på Hovedbiblioteket

Det gule lys tid er slut på Hovedbibliotekets toiletter (Foto: Scanpix)

For et par år siden ville man hellere holde sig, end at skulle bruge toiletterne på Hovedbiblioteket. Det gule lys gjorde ondt i øjnene og gav en følelse af at være i en anden verden. I dag ser en tissetår lysere ud.

Af Lisa Nordbo Fiil

Mølleparken har i mange år været hjemsted for stiknarkomaner. Det gav Hovedbiblioteket et stort problem, fordi deres offentlige toiletter blev brugt som fixerum.

”Vi var meget trætte af toiletterne blev brugt som fixerum. Det er jo offentlige toiletter, der bruges af børn og ældre medborgere”, siger Jørgen Andersen, der har med driften af Hovedbiblioteket at gøre.

For at undgå at lægge toiletbåse til narkomanernes fixeri, indførte man natriumlys. Lyset er meget gult, og gør det umuligt at se blodårerne. Det er derfor svært for narkomanerne at fixe.  Til Hovedbibliotekets glæde betød det gule lys en nedgang af antallet af narkomaner, der lånte toiletterne.

”Vi havde det gule lys i adskillige år, og omfanget af narkomaner på biblioteket faldt i den periode, hvor vi havde det gule lys”, fortæller Jørgen Andersen.

Nyt lys betyder ikke flere narkomaner

Lyset gav også et kedeligt indtryk af toiletterne, der var nedslidte og ikke særlig indbydende i forvejen og da antallet af narkomaner på biblioteket faldt, tog man chancen og afskaffede det gule lys i en periode, da toiletterne alligevel skulle renoveres for et års tid siden.

”Et andet formål med det nye lys var også at gøre toiletterne lidt mere anvendelige og tiltalende for de andre brugere af Hovedbiblioteket. Det er jo ikke for narkomanernes skyld at toiletterne er der”, siger Jørgen Andersen fra Hovedbiblioteket.

Skiftet til almindeligt lys på toiletterne har ikke betydet en stigning af antal narkomaner, der fixer på toiletterne.

 

Brandøvelse på Aarhus Havn

Brandvæsnet, Politiet og Beredskabsstyrelsen holder i dag øvelse på Aarhus Havn. Her simulerer de forskellige katastrofescenarier, blandt andet brand i en olietank og et færdselsuheld. Øvelserne skal styrke samarbejdet og koordinationen mellem de forskellige indsatsstyrker. Midt-Postens reporter og fotograf er på pletten, og vi opdaterer løbende fra Aarhus Havn

Billedtekst: Lasse Als er Falckredder elev, men har i dagens anledning fået tredje-grads forbrændinger (Foto: Lars Just)

Kræsne tyve på Store Torv

Sidste uge oplevede Ei’kon på Store Torv det første indbrud i fem år

Spånplader dækker nu modebutikken Ei'kons smadrede vinduer

Af Lisa Nordbo Fiil og Lars Just (foto)

Mandag morgen sidste uge fik personalet i modebutikken Ei’kon på Store Torv en slem overraskelse, da de skulle åbne butikken. Omkring kl.4.30 havde nogle slagkraftige tyve kastet fem brosten igennem deres vindue. Det er første gang i fem år, at butikken har oplevet indbrud.

Tyvene har ikke været ligeglade med hvad de kom afsted med, men er gået direkte efter jakker fra det canadiske mærke Nobis. Derudover har de taget nogle høretelefoner og par sko.

“De har vidst hvad de gik efter”, siger butiksassitent Per Olsen.

 

Aarhusianske cyklister ser stort på skiltning

Cyklister i Aarhus tager ikke hensyn til kørselsforbud i de gader, der omlægges til cykelgade.

Skilteforagtende cyklister i Mejlgade

I disse dage er Mejlgade en forhindringsbane af gravkøer og lastbiler, der skal omdanne en af latinerkvarterets mest trafikerede veje til cykelgade. Området ved Ris Ras er omdannet til en sandgrav og det er næsten umuligt at bevæge sig på andet end gåben. Men også kun næsten. På trods af klar skiltning og oplysning om alternative ruter, kører cyklisterne slalom mellem vejarbejderne. Forbuddet mod at cykle skal gøre det mere sikkert for både cyklister og vejarbejdere, men det bliver ikke respekteret.

”De respekterer ikke skiltningen og er pisseligeglade”, siger Michael Sørensen, der er gravkofører i Mejlgade.

Cyklisterne siger at de bliver ved med at køre i Mejlgade fordi det er det letteste.

”Det er den nærmeste vej for mig, når jeg skal derned,” siger Thorkild Sørensen og peger mod Skolegade.

 Færdselssyndere forsætter i Frederiksgågade

Også i Frederiksgågade arbejdes der på en cykelgade, der skal skal gøre bilisterne mere opmærksomme på cyklister og gående. Vejarbejdet betyder at gaden er afspærret i den ene side og derfor skal cyklisterne køre gennem Hans Hartvig Seedoffrs Stræde. Ikke alle cyklister vælger at følge reglerne og kører i gennem gågaden alligevel.

”Der er simpelthen ikke plads til så meget mens der bygges og derfor har man valgt at henvise til Hans Hartvig Seedorffs Stræde,” forklarer Lars Clausen fra Aarhus Kommune.

I Frederiksgågade har flere cyklister ikke lagt mærke til skiltet og kører derfor den rute, de altid har gjort. Andre er klar over at de ikke må cykle der, men vurderer ud fra menneskemængden, om de vil cykle eller trække igennem den smalle gade.

”Jeg kan ikke se nogen grund til at jeg ikke må cykle, når der ikke er nogen mennesker,” siger Rikke Holm Nielsen.

På en tirsdag formiddag er der ikke mange mennesker at se, og Rikke Holm Nielsen cykler videre mod Frederiks Allé.

Aarhus Politi understreger at cyklister kan få bøder på 500,- for ikke at respektere skiltning, lige meget om den er grundet vejarbejde eller ej.