Fald i østjyske juletyverier

Julen er stadig højsæson for tyverier, men i de seneste år er antallet af juletyverier i Østjylland faldet. Og i butikkerne i midtbyen er man da heller ikke bekymret for juletyvene.

Af Nicolaj Vorre

Statistik fra Østjyllands Politi viser, at der de seneste tre år har været flest butikstyverier i 4. Kvartal, og en del af den statistik må formodes at skulle tilskrives tyverier op imod jul. Men tallene viser også, at der er sket et fald i tyverierne i samme periode.

Mere overvågning end tidligere

Faldet i tyverier overrasker ikke hos butikkernes brancheforening, Dansk Erhverv, hvor man oplever et øget fokus på sikkerhed.

”Der er ingen tvivl om, at man prioriterer sikkerhed mere i dag. Det gælder både vagtværn og specielt tv-overvågning, som også er blevet markant billigere,” siger Handelsdirektør ved Dansk Erhverv, Lars Alexander Borke.

Han pointerer i øvrigt, at overvågningen jo ikke kun er møntet på juletyverierne, men har en præventiv virkning hele året.

Tager ingen særlige forholdsregler

I butikkerne i Aarhus centrum er juleforberedelserne i fuld gang, og nu venter man bare på, at kunderne skal komme myldrende. Men med julehandlens travlhed hører også et øget antal tyverier, og det er noget, de er klar over i butikkerne.

”Det er noget, vi har talt om, for det er jo sådan hvert år. Der er bare flere tyverier i december,” siger Mark Nielsen fra tøjbutikken SamSøe SamSøe i Klostergade.

Men alligevel har butikken ikke tænkt at ændre noget markant for at komme juletyverierne til livs.

”Vi sørger for at være ekstra ’på’. Hvis vi for eksempel ser en gruppe drenge i dynejakker, så er det vigtigt at tage kontakt til dem, så man har styr på, hvad de laver,” siger Mark Nielsen fra Samsøe Samsøe i Kolstergade.

Midt-posten har været i kontakt med en lang række mindre butikker i Aarhus C, og holdningen hele vejen rundt er, at man ikke gør noget specielt for at komme juletyverierne til livs.

Vi har kontaktet storcentrene Salling og Magasin, men de ønsker ikke at udtale sig om sikkerhed. Heller ikke Østjyllands Politi vil udtale sig i sagen.

Kvit smøgerne i grupper

Rygestop-koncept skal hjælpe aarhusianerne med at kvitte smøgerne. Det er især mænd og personer med kort uddannelse, kurset sigter efter.

Af Jimmy Solgaard

’Kom og Kvit’ hedder det nye rygestop-kursus, som Aarhus Kommune tilbyder fra i morgen. Kurset er gratis, det foregår i grupper, og er et langt mere fleksibelt tilbud end tidligere kurser ifølge tilrettelæggeren i Aarhus:

”Man kan shoppe rundt i mellem møderne. Så hvis der er nogle emner, man har brug for at have igen, så fortsætter man bare, så længe man har lyst,” siger Marianne Viskum, der er ansat som tobakskoordinator hos Folkesundhed, Aarhus.

Forløbet består af otte temamøder, hvor en rygestoprådgiver vil tale om otte forskellige temaer. Det handler for eksempel om at tage styringen over nikotinen, om hvordan man motiverer sig selv, og hvad en ny eksryger kan gøre for ikke at falde i nikotinfælden igen. Men det er samtidig et gruppeforløb, hvor deltagerne kan dele erfaringer og hjælpe hinanden.

Inden rygere, der gerne vil kvitte smøgerne, begynder på kurset, skal de igennem en individuel samtale i kommunens Sundhedscenter på Jægergårdsgade.

”Her taler rygeren med en af vores rygestoprådgivere, som spørger ind til rygerens erfaringer og planer og på den måde lærer personen bedre at kende, inden han eller hun begynder på kurset,” siger Marianne Viskum.

 

Udvider butikken

Det er Kræftens Bekæmpelse der, sammen med fire af landets kommuner, har udviklet kurset. Man sigter efter rygende mænd og personer, der har en kort uddannelse.

”Det gør vi, fordi de tidligere kurser i høj grad har tiltrukket kvinder og rygere med længere uddannelser. Så nu ændrer vi taktik,” siger Niels Them Kjær, projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

Men det betyder ikke, at de andre kurser udgår.

”Vi udvider bare butikken, så der er et tilbud til alle. De andre kurser fortsætter, som de plejer,” siger projektlederen.

 

Der er lige nu 12 tilmeldte til ’Kom og Kvit’ i Aarhus. Det er planen, at kurset fremover skal køre året rundt.  

 

 

 

 

 

Afgørelse på vej i lugtsag

En afgørelse er endelig ved at være på vej i sagen om lugtgener fra virksomheden DLG, der ligger på havnen i Aarhus. Aarhus Kommune gav i 2008 virksomheden påbud om at dæmpe lugten, men det kræver en større ombygning, enten med en højere skorsten eller et luftrensningsanlæg. Det kan blive dyrt for virksomheden, som derfor valgte at klage over påbudet til Natur-og Miljøklagenævnet. Her har sagen ligget siden 2008, men afgørelsen forventes nu klar i starten af det nye år.

Af Janni Kehlet 

Man bemærker det især, når man bevæger sig rundt ved havnearealerne i den sydlige del af midtbyen. En særpræget, sødlig kornlugt siver op gennem næseborene. Lugten kommer fra den høje skorsten hos virksomheden DLG. Her produceres dyrefoder af korn, soya og mineralblandinger. Og det et en ildelugtende proces, som er til gene for mange aarhusianere.

Klage fik sagen til at trække ud

Den klage, som virksomheden indsendte til Natur-og Miljøklagenævnet var på hele 27 sider og har bidraget til en langsom bearbejdning og afgørelse. Men hos nævnet kan man snart se ende på sagen.

”Snart skal sagen forelægges for sagkyndige, som har tre uger til at se på den. Som jeg ser det, så bør sagen kunne være afgjort i starten af det nye år,” fortæller Susanne Andersen, der sidder med sagen i Natur-og Miljøklagenævnet.

Hvorvidt afgørelsen ender ud i en højere skorsten, eller at aarhusianerne bare må lære at affinde sig med lugten, kan man endnu ikke udtale sig om hos nævnet.

Der er regler for lugt

Aarhus Kommune har, siden de gav påbudet i 2008, ændret lugt-grænsen fra at være mellem 5 og 10 til nuværende 5 LE (lugtenheder pr. kubikmeter) for beboelsesområder. Det vurderes, at lugten fra DLG i gennemsnit ligger på 7 LE ved almindelig beboelseshøjde, og det kan lugtes, især når østenvinden blæser skorstensrøgen ind over byen.

Aarhus Kommune følger Miljøstyrelsens vejledninger om lugt, og virksomheder må ikke overstige 5 LE ved boliger. Hvis lugten fra DLG og andre virksomheder overstiger den grænse, kan personer udsættes for større lugtgener, og det bør undgås,” siger Uffe Rasmussen, der er civilingeniør ved Natur og Miljø i Aarhus Kommune. Han ser frem til en snarlig afgørelse og håber på, at den kommer til at betyde bedre og mindre lugt i Aarhus.

19,5 mio. kr. skal redde liv i ambulancen

Patienter som får blodpropper i hjertet, vil i fremtiden have større chancer for at overleve, eller at komme ud med et godt hjerte. Forskere ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har fået penge til at arbejde videre med en ny behandlingsmetode.
Af Emil Flöche Henriksen

Forskning i en metode til at redde hjertemuskulaturen ved en blodprop, er blevet bevillgiet 19,5 mio. kr. af Det Strategiske Forskningsråd. Klinisk Medicin på Aarhus Universitet er bagmændene bag den nye behandlingsmetode som skal redde liv.

Redder liv på vej til sygehuset
En blodtryksmanchet skal redde liv i ambulancen, når patienten er en med en blodprop i hjertet.
Når man får en blodprop i hjertet, er det vigtigt at redde muskulaturen i hjertet. Hvis muskulaturen ikke reddes dør patienten. Manchetten skal være med til at undgå dødsfald, men også sikre at patienterne ikke ender med et meget dårligt hjerte, fortæller Jens Christian Djurhuus Leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Ukendt hvad der skaber effekten
Man ved at metoden virker. Men hvad der konkret er årsag til, at muskulaturen har større chancer for at overleve, ved at bruge blodtryksmanchetten, er man ikke helt klar over, fortæller Jens Christian Djurhuus Leder af Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

”Vi ved, at der er nogle stoffer, som bliver frigivet. Men det vi blandt andet skal bruge pengene på er, at finde ud af hvad der skaber den effekt.”

Projektet har været i gang i snart 20 år. Jens Christian Djurhuus fortæller, at det er vigtigt at blive ved med at udvikle behandlingsmetoden. På længere sigt er det også vigtigt, at man finder ud af, hvad der skaber effekten, så man vil kunne udvikle medicin til blodpropspatienter.

”De får os ikke. Vi bliver ved!”

Over 100 mennesker var mødt frem foran Café Ris Ras i dag, for at vise deres sympati med stedet og deres utilfredshed med lukningen af caféens kælder. Ejeren Ras Boesdal var på talerstolen og tegnede et dunkelt billede af caféens fremtid.

Af Anders Hjelmer Paulsen og Jesper Mortensen (foto)

”I aner ikke, hvor taknemmelig jeg er for jeres opbakning i dag,” råber Ras Boesdal fra talerstolen og ud over den store forsamling, der er troppet op foran Café Ris Ras i Mejlgade.

Hans hæse stemme går forbløffende rent igennem luften og udover de cirka 100 fremmødte, det har valgt at bruge deres frokostpause på at vise deres opbakning til caféen og dens ejer.

”Det ser rigtig sort ud lige nu. De vil måske lukke hele stedet, fordi vi aldrig har været godkendt som café,” siger Ras og holder en lille tænkepause, inden ordstrømmen fortsætter.

”Vi har været her i 14 år, og nu skal vi pludselig lukkes. Det kan simpelthen ikke passe. De får os ikke. Vi bliver ved!”

Han lægger tryk på den sidste sætning, og det får de fremmødte til at bryde ud i klapsalver og piften. Ras finder hurtigt nogle fyldte ølkasser frem, der bliver stillet midt på gaden, som en slags gestus for deres støtte.

Brev fra kommunen er ikke opløftende
Ras Boesdal sendte for 6 uger siden et forslag til kommunen omhandlende større loftshøjde og bedre flugtveje fra kælderen for at imødekomme nye sikkerhedskrav. Nu er der kommet svar fra kommunen og ifølge Ras, er det alt andet end opløftende.

”De stiller endnu større krav, end jeg havde forventet. De vil både have handicaptoiletter og lifter, og det er ting, som jeg ikke kan efterleve,” siger han.

Han har dog stadig et lille håb om, at hans udlejer vil hjælpe ham økonomisk.

”Det kommer til at koste flere millioner, og det er penge, som jeg ikke har. Men i morgen skal jeg til møde med udlejer, så det bliver spændende at se, hvad der sker, selvom mine forventninger desværre ikke er ret høje lige nu” siger han.

Aarhus for naboskab
Signe Lund Hansen er chef for Projekthuset Frontløberne, der siden 1989 har arbejdet for et rigt og mangfoldigt kulturliv i Aarhus for unge mennesker. Det er hende, der står bag eventen i dag, som hun kalder for Aarhus for naboskab.

”Vi har inviteret folk til dette event, fordi vi synes det er ærgerligt, at flere og flere caféer må lukke eller ændre deres drift på grund af naboklager. Det er ikke kun Ris Ras, det handler om, men hele byen. Myndighederne tolker åbenbart reglerne meget rigidt, og det gør det svært for kulturaktørerne at skabe kultur i byen. Og det er uholdbart, når Aarhus gerne vil være kulturhovedstad,” siger hun.

Signe Lund Hansen var også på talerstolen foran Ris Ras, hvor hun udbragte en skål for naboskab og mangfoldighed.

Et sted med sjæl
Salomon på 18 år er en af de unge, der er stimlet sammen foran Ris Ras. Han er kommet fordi, han ikke synes Aarhus er det samme uden Ris Ras’ kælder.

”Det er endnu et tab for Aarhus, der bliver ryddet for alt det gode kulturliv. Det er virkelig synd, for det er et godt tilholdssted for en masse unge mennesker, og Ris Ras er bare ikke det samme uden kælderen. Det er et af de bedste steder i Aarhus – et sted med sjæl,” siger han og knapper en gratis Ris Ras øl op med sine venner.

Kulturplaner med gods i

Godsbanen i det centrale Aarhus kommer fra marts næste år til at danne ramme om et nyt, stort kulturproduktionscenter. I centeret vil der blive sat fokus på at skabe de bedste betingelser for produktion af kunst.

Af Mathias Fischer og Jesper Mortensen (foto)

I august 2007 besluttede byrådet at købe det nordlige godsbaneareal samt godsbanegården med henblik på at skabe et samlet kulturproduktionscenter. Her godt fire år senere er byggeriet i fuld gang, og målene for centeret er på plads.

”Det overordnede mål med at skabe centeret er at styrke de tre kunstgenrer billedkunst, litteratur og scenekunst.”

Det siger Kasper Egelund, der fra 1. november er leder af det nye Aarhus Scenekunstcenter, der er et af de tre centre, der kommer til at høre hjemme i det nye produktionscenter på godsbanen.

Arbejdet med at gøre forvandle den gamle godsbane til et moderne kulturproduktionscenter har været i gang i cirka halvandet år. Foto: Jesper Mortensen

Store forventninger og klare prioriteter

Kasper Egelund har naturligt nok store forventninger til det nye produktionscenter, og indenfor hans område, scenekunsten, er prioriteterne klare:

”Scenekunscenteret kommer til at arbejde efter tre hovedfokuspunkter. Det drejer sig om synlighed, sparring og samarbejde.”

Kasper Egelund regner blandt andet med at få meget ud af samarbejdet mellem de tre forskellige kunstcentre, der kommer til at være på godsbanen.

”Vi vil få en hel ny synergi imellem de her tre kunstgenrer, som vi ikke tidligere har haft i Aarhus.”

Arbejdet på den gamle godsbane forventes færdigt den 1. marts, og centeret har officiel åbning den 30. marts. Foto: Jesper Mortensen

Center med masser af muligheder

Det store, ambitiøse produktionscenter bliver omkring 10.000 m2, hvoraf en del kommer til at rumme kulturforvaltning og driftsorganisation. Men frem for alt bliver der skabt et producerende miljø med blandt andet værksteder, studiescener og projektrum.

”Vi kommer til at tilbyde er miljø med sprudlende kreativitet og idérigdom. Det gælder bare om at komme derned og være en del af det.”

Ifølge Kasper Egelund er det nye kulturproduktionscenter lige det, Aarhus har brug for, for at styrke kunsten i byen.

”Byen har brug for et sted, hvor vi kan få lov til at producere, for det er der ikke rigtigt lige nu.”

 

 

Kvindemuseet vil styre sig selv

Onsdag d.23 november bliver en stor dag for Kvindemuseet. Til byrådsmødet på Rådhuset skal deres indstilling om at blive en selvejende institution godkendes, og det betyder en stor ændring i museets ledelsesform.

Ved Domkirkens side ligger et gammelt murstenshus. Det var engang Aarhus’ Rådhus og senere politistation, men siden 1984 har Kvindemuseet boet i huset.

Kvindemuseet udspringer af kvindebevægelsen i 80’erne, der i 1984 startede en museumsforening med de formål at opbygge et kvindemuseum og at skabe arbejdspladser for kvinder. Museumsforeningen har stået for ledelse og drift indtil d.1 januar 2012, hvor den nye selvejende ledelsesform træder i kraft.

Behovet for en skift til selveje kommer fra en ændring i tiden og den rolle, museerne spiller.

”Museer har større budgetter i dag, end for 20 år siden og vi er jo offentlige institutioner, så på den måde er der opmærksomhed på, at museer er veldrevne”, fortæller museumsdirektør for Kvindemuseet, Merete Ipsen.

Behov for veltrimmet ledelse

Både Kulturministeriet og Aarhus Kommune har anbefalet at museet går over til selveje og derved bliver styret på samme måde som Aros og Den Gamle By. Kvindemuseet modtager hvert år 3 millioner fra kommunen og staten til driften, og det er tilskuddenes størrelse, betyder øget behov for veltrimmet ledelse.

”Det er for at leve op til det ansvar, som ligger i at få så store driftstilskud, som et museum får”, siger Merete Ipsen.

Overgangen til selveje betyder at bestyrelsen vil komme til at bestå af flere personer uden tilknytning til museet, b.la. et medlem udpeget af Aarhus Byråd og et medlem udpeget af Aarhus Universitet.

Ansvar for urtidskvinder

Udover at museet bliver en selvejende institution, får de også i samme omgang udvidet deres ansvarsområdet. Da museet blev oprettet, fik det ansvarsområde for kvinders liv og virke i nyere tid. Ved nyere tid forstået fra 1600-tallet og frem, men fra januar næste år får Kvindemuseet ansvarsområde for kvinders liv og virke til alle tider – ikke kun nyere tid.

”Vi har været i dialog med Kulturarvsstyrelsen om, at det ville være hensigtsmæssigt at udvide vores ansvarsområde, så vi kan starte fra begyndelsen”, fortæller Merete Ipsen.

Basisudstillingen på Kvindemuseet omhandler allerede kvinders liv fra urtiden og frem, men med ansvarsområde for tiden før 1600-tallet, får Kvindemuseet muligheden for at indgå i forskningssamarbejder om denne tid.

”Det betyder ikke at vi skal til at grave eller være arkæologer, men betyder at vi rent faktisk kan gå ind i forskningssamarbejde om noget, der ligger før reformationen”, siger Merete Ipsen.

Godkendelsen af indstillingen om overgang til selveje er dog ikke noget, der behøver at blive fejret, mener Merete Ipsen.

”Men det er en stor ting – al udvikling er jo en stor ting,” siger hun.

Aarhusianer bedste dansker ved første officielle VM i poker

Den aarhusianske pokerspiller Simon Ravnsbæk deltog i weekenden i det første officielle VM i poker. Turneringen foregik i London, og Ravnsbæk blev den bedst placerede dansker. Dog uden at få penge ud af anstrengelserne.

Af Mathias Fischer

Aarhusianske Simon Ravnsbæk var sammen med pokerstjerner som Gus Hansen og Theo Jørgensen udtaget til det danske landshold der i weekenden deltog ved det første officielle VM i poker nogensinde. Den 29-årige aarhusianer var naturligt nok stolt over at være udtaget til landsholdet.

”Det var rigtigt stort at blive udtaget til landsholdet og repræsentere sit land.”

Duplicate poker

Weekendens VM var delt op i to turneringer. En turnering, der blev spillet i hold i disciplinen ’Duplicate Poker’. Og en turnering, der var en almindelig individuel No Limit Holdem turnering.

Duplicate Poker går kort fortalt ud på, at spillerne på de forskellige borde får de samme kort undervejs i spillet.

”Pointen er, at man skal eliminere heldfaktoren,” siger Simon Ravnsbæk.

Han var alt i alt godt tilfreds med det nye eksperiment.

”Det var et utroligt seriøst setup, og et stort arrangement som var fantastisk spændende at være med til.”

Det danske landshold nåede ikke finalen i Duplicate Poker.

Ravnsbæk bedste dansker

I sidste måned kunne Simon Ravnsbæk lade sig hylde som vinder af DM i poker, og igen i går var han bedste dansker ved den grønne filt. Han sluttede som nummer 28 ud af 135 spillere. Det var dog ikke nok til at vinde penge med hjem fra London. Alligevel var han tilfreds her dagen derpå.

”Jeg er godt tilfreds med mit spil som sådan, og det er det væsentligste.”

Godt år for den aarhusianske pokerhaj

Simon Ravnsbæk har alt i alt haft et rigtigt godt 2011, hvor han har spillet flere liveturneringer end tidligere.

”Jeg har altid haft fokus på cash-games, og det vil jeg blive ved med at spille. Men i år har jeg haft mere fokus på liveturneringer.”

Foruden DM-titlen fra oktober, der kastede en lille halv million af sig, har Simon Ravnsbæk i år også vundet et stort beløb ved en World Poker Tour turnering i Wien. Her blev aarhusianeren nummer tre og vandt 1,2 millioner kroner.

I næste uge går turen til Prag for Simon Ravnsbæk, der stiller op til både en WPT og en EPT turnering, inden han slutter pokeråret af i sin hjemby ved Royal Casinos årlige juleturnering.

 

 

 

Slut med Søndagssalsa hos Studenterhus Aarhus?

På grund af besparelser i Aarhus Kommune skæres der kraftigt ned på tilskuddet til Studenterhus Aarhus

Af Lisa Nordbo Fiil

Søndagssalsa. Spilaften. International Night. Studenterhus Aarhus’ arrangementer spænder vidt, men i fremtiden kan der blive skåret ned på udbuddet. Onsdag d.23 november samles byrådsmedlemmeren på Aarhus Rådhus og vedtager at der skal skæres i tilskuddet til Studenterhus Aarhus. I 2011 modtog de 1,275 millioner og beløbet skal på de næste to år skæres ned til 350.000 i 2014.

Efter at Studenterhus Aarhus flyttede fra Aarhus Havn og op til Universitet, er deres husleje faldet betydeligt og deres indtægter er steget. Derfor mener kommunen, at det er forsvarligt at skære i tilskuddet. Thomas Moeslund fra Studenterhus Aarhus fortæller at de havde set det komme, men det selvfølgelig er ærgerligt. Indstilingen er dog positiv.

”Vi er fortrøstningsfulde og vi har selvfølgelig planer for hvordan for, hvordan vi skal tackle det”, siger han.

Aarhus – attraktiv studieby?

En del af pengene til tilskuddet er kommet fra Erhvervspuljen, der skal støtte og igangsætte initiativer for virksomheder i Aarhus. I de seneste år er Erhvervspuljen også blevet beskåret og dette betyder, sammen med kommunernes trængte økonomi, at der skal spares i Aarhus Kommune. Behovet for besparelser accepteres af Studenterhus Aarhus.

”Alle bliver ramt af besparelser, så det er fair nok. Men det strider lidt imod, at Aarhus skal være en attraktiv studieby”, påpeger Thomas Moeslund.

Hos Aarhus Kommune kan man godt forstå kritikken, men forklarer at det handler om kroner og ører.

”Kommunens økonomi er presset, og vi håber at det kan åbne for at andre kan bidrage i stedet. Erhvervslivet ville kunne få glæde af det”, siger Christian Lautsen fra Aarhus Kommune.

En af ideerne med Studenterhus Aarhus var netop at styrke netværket mellem erhvervsliv og de studerende, og det er derfor logisk at erhvervslivet burde bidrage.

Nedskæring rammer José, Shawn og Charlotta

I sidste ende ville det optimale være at Studenterhus Aarhus blev selvkørende, men uden at behøve at skære i udbuddet af arrangementer. Ved at skære ned nu, hvor Studenterhus Aarhus stadig har brug for pengene, rammer man de studerende.

”Vi synes det er uheldigt, at der bliver skåret i støtten, uden at man har forbedret mulighederne for at de kan finde pengene andre steder”, siger Per Dalbjerg fra Studenter Rådet, der deler bygning med Studenterhus Aarhus.

Han peger på at især de internationale studerende kan blive ramt af nedskæringerne.

”De gør rigtig meget for de internationale studerende og kommer til at gå ud over de arrangementer (for de internationale studerende, red.), som ikke så mange andre holder. Det bliver også sværere at få et socialt netværk på tværs af uddannelses-institutionerne”, forklarer Per Dalbjerg.

Elever har en måneds fravær om året

Hver syvende skoleelev er fraværende i en hel måned i løbet
af et skoleår viser undersøgelse. Det svarer til, at man i løbet af ens
skoletid, er fraværende et helt år.
Af Emil Flöche Henriksen

En undersøgelse foretaget af JydskeVestkysten af 14.088
elevers fravær afslører, at hver syvende elev har 1 måneds fravær. En tendens
som man er bekendt med i Aarhus, erkender Thomas Medon formand for Børn og
Unge-udvalget, som fortæller, at man bliver nødt til at have en
holdningsændring på området.

”Det er vigtigt, at man som samfund og skole signalerer, at
man ikke bare tager fri i tide og utide.”

Forældrene tager børn ud af skolen for at holde ferie
På Hasle Skole i Aarhus er man bekendt med problemet. Skolen har lige knap 500
elever. Per Skov skoleleder på Hasle Skole er ikke i tvivl om, hvor ansvaret
ligger.

”Der er ikke nogen tvivl om hvor ansvaret ligger. Det er hos
forældrene. Det er et problem, når forældrene føler sig vældig kompetente til,
at nu er det i hvert fald vigtigere, at børnene får 14 dages ferie end, at
børnene går i skole. Det er en holdningsændring, som skal til hos forældrene,
hvis der skal ske noget.”

En mening der støttes op af Thomas Medon formand for Børn og
Unge-udvalget. Han fortæller, at det er en individuel vurdering på skolerne, som
afgør om børnene skal tages ud af skolen på grund af en ferie. Men som
udgangspunkt har Thomas Medon en klar holdning til spørgsmålet.

”Generelt set synes jeg, at det er en dårlig ide at tage sit
barn ud af skolen i tide og utide.”

Svært at komme til livs
På Hasle Skole forsøger man med dialog at komme problemet til livs. Men Per
Skov skoleleder for Hasle Skole fortæller, at det er svært, at sanktionere imod
det.

”Vi har ikke de samme muligheder som i gamle dage, hvor man kunne idømme bod.
Vi har kun talens magt, så vi går i dialog med forældrene. Der er ikke meget andet vi kan gøre.”