Elektronisk musik skal selv finde beatet og pengene

Efter nytår mister det elektroniske musikmiljø knapt en halv million kommunale støttekroner om året.
Af Berit Udbye

Aarhus Kommune har fra årsskiftet nedlagt puljen for elektronisk musik.
”Det er jeg ked af,” siger Wayne Siegel, professor i elektronisk musik. Det er nyt for ham, at elektroniske musikere eller koncertarrangør ikke længere kan søge støtte fra en særskilt pulje.
”Det er enestående, at en kommune støtter elektronisk musik. Det at blive taget alvorligt har haft en positiv psykisk effekt for det elektroniske musikmiljø,” siger han.
Støtten både er gået til elever fra Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han selv er leder på den elektroniske linje, og til musikere, der ikke er konservatorieuddannede.

Aarhus, Island og Stella Polaris
”Aarhus har et unikt elektronisk musikmiljø. Der er gode arrangementer her i byen, og vi bliver set i udlandet, når kunstnere er i for eksempel Kina. Det giver Aarhus et brand, som en by, der er god til elektronisk musik”, siger Wayne Siegel.
Som eksempel kan nævnes duoen Reptile and Retard, der i fredags spillede for et begejstret publikum i Tokyo. I 2010 modtog duoen støtte til at tage til Kina og Island. Inden for bymuren er puljens penge gået til blandt andet Stella Polaris i Botanisk Have, Elektronisk Jazzjuice og Mejlgade for Mangfoldighed.

160.000 elektroniske kroner tilbage
Der er stadig penge i puljen. Cirka 160.000 kroner. Ole Jørgensen fra Aarhus Kommunes kulturforvaltning fortæller, at hvis der stadig er penge tilbage til nytår, vil de også kunne søges. Men når kassen er tom, kommer der ikke nye penge i. De elektroniske musikere kan stadig søge fra de såkaldt frie midler. Men her konkurrerer alle genrer med hinanden.
”Jeg håber, at kommunen stadig er positivt indstillet over for elektronisk musik”, siger Wayne Siegel.

Aarhus mangler haller

Sportsforeningerne i Aarhus mangler i den grad haller. Rådmand for kultur og borgerservice Marc Perera Christensen erkender, at det er et problem, men fortæller, at der bliver arbejdet på sagen.

Af Emil Fløche Henriksen

”Aarhus er den by efter København, som er dårligst, når det kommer til antallet af haller, og den efterspørgsel der er på dem,” fortæller Marc Perera Christensen, rådmand for kultur og borgerservice.

Sportsforeningerne i Aarhus er så presset med at skaffe haltider, at de enten må droppe det, eller træne på meget skæve tidspunkter.

”Vores medlemmer må selv arrangere det, hvis de vil spille indendørsfodbold. Det er simpelthen for svært at skaffe haltider,” fortæller Evelyne Sørensen formand for ASA Fodbold.

Klubben holder til ved Frederiksbjerghallen, og har 570 medlemmer. Det er lykkes at få haltider, men fordi de ligger klokken 22.00 til 23.30 om lørdagen, har mange af deres medlemmer ikke mulighed for at deltage. Udover de dårlige træningstider er det spillerne selv, som skal stå for at betale og skaffe haltiderne. En forudsætning som gør, at mange ikke spiller indendørsfodbold, siger Evelyne Sørensen formand for ASA Fodbold

Flere haller i fremtiden

Marc Perera Christensen rådmand for Kultur og Borgerservice fortæller, at Aarhus i flere år har forsømt at bygge flere idrætsfasciliteter i takt med væksten. Men han forsikrer, at der bliver gjort noget. Der er netop sat en undersøgelse i gang for at afdække forholdet mellem befolkningsvækst og behov for idrætsfasciliter.

”Jeg håber det kan give udslag i nogle principper og flere bevillinger til sportsfasciliter,” siger Marc Perera Christensen rådmand for Kultur og Borgerservice

Det er ikke kun i ASA Fodbold at man oplever problemet. Uden for Aarhus midtby er problemet det samme. JAI Fodbold, Aarhus Fremad og Skovbakken giver alle udtryk for, at de heller ikke kan tilbyde deres medlemmer indendørsfodbold.

Cyklister risikerer ikke at få snerydning

Aarhus kommune afsætter stort set samme beløb til snerydning i år som sidste år. Det kan på længere sigt gå udover cyklisterne, hvis vinteren bliver hård

Tekst: Anders Hjelmer Paulsen    Foto: Scanpix

Vi husker alle sammen sidste vinter. Det var råkoldt og sneen kom dalende i mængder, der satte snerydderne på overarbejde. Det betød, at budgettet blev overskredet med 48 millioner kroner i forhold til hvad, der var afsat til opgaven.

I år har kommunen afsat 25 millioner kroner til snerydning – dvs. kun 2 millioner kroner mere end sidste år. Men Thomas Aas Christensen fra Trafik og Vejservice gør opmærksom på, at beløbet er en såkaldt ikke styrbar udgift. Det vil sige, at man får flere penge fra kommunen, hvis vinteren bliver hård og pengene ikke slår til.

Men økonomichef, Michael Johanson fra Teknik og Miljø mener, at serviceniveauet vil blive forringet, hvis man igen ser store budgetoverskridelser.

”Man forsøger at bruge de penge der skal til, men den hårde vinter sidste år, var skyd i, at man har haft to sparerunder i år. På længere sigt må man overveje om serviceniveauet ligger for højt,” siger han.

Det kan komme til at gå slemt ud over de aarhusianske cyklister, der risikerer ikke at få ryddet sne på cykelstierne, da man hos Trafik og Vejservice prioritere vejene først.

”Vi har en pligt til at rydde sne på vejene, og kan ikke bare holde op, når de 25 mio. er brugt. Men vi er nødt til at finde en model, hvor det er nemmere at skære lidt ned på serviceniveauet, hvis pengene slipper op.”

Her foreslår Michael Johanson at kigge på snerydningen af cykelstier, selvom han erkender, at det er et ømtåligt emne at komme ind på – især set i lyset af, at Aarhus er en cykelby.

”Man skal jo forholde sig til, hvor man kan spare, og vi kan ikke spare på saltning af veje. For en del år tilbage blev cykelstierne ikke ryddet, så det er noget, man kan overveje, hvis de budgetterede penge ikke slår til.

Lokal slagter: Fedtafgiften betyder ikke noget

Brancheforeningen Danske Slagtermestre mener, at fedtafgiften går ud over de mindre slagterforretninger. Men slagtermester Jimmi Nielsen fra Aarhus har ingen problemer med afgiften.

Af Jimmy Solgaard

”Jeg mærker ingen forskel,” siger slagtermester Jimmi Nielsen.

Han driver en slagterforretning på Frederiksbjerg Torv i Aarhus, og han har, lige som alle andre fødevareforretninger, været nødt til at sætte priserne op, efter fedtafgiften blev indført.

”Mine udgifter er steget lidt, så det er priserne selvfølgelig også, men det drejer sig kun om et par kroner,” siger han.

16 kroner mere

Fedtafgiften blev indført 1. oktober i år, og den lægger 16 kroner oveni prisen for hvert kilo mættet fedt. Det betyder, at en bakke leverpostej koster en krone mere end tidligere på Frederiksbjerg Torv.

Det ødelægger konkurrencen, mener foreningen Danske Slagtermestre:

”Fedtafgiften går ud over de mindre slagterforretninger. Supermarkederne kan sprede afgiften ud på flere varer, men slagterne sælger kun varer, der bliver ramt af afgiften. Og det er konkurrence-forvridende,” siger direktør Torsten Buhl, som er nervøs for, at det kan få kunderne til at vælge de små slagterforretninger fra.

Kunderne er blevet

Hos Jimmi Nielsen på Frederiksbjerg Torv, er kundekredsen ikke blevet mindre, siden afgiften er blevet indført.

”Der har været nogle kunder, som har spurgt, hvorfor priserne er steget, men når jeg så fortæller, at det er på grund af fedtafgiften, og ikke fordi jeg gerne vil have større julegaver, så har de fuld forståelse for det.”

”Det kan da godt være, at jeg på længere sigt kommer til at mærke en forskel. Men indtil videre betyder afgiften ikke noget for min forretning,” siger Jimmi Nielsen.

Sagsøger staten

Danske Slagtermestre mener, at fedtafgiften strider mod EU’s regler for varernes fri bevægelighed. Og derfor vil de sagsøge staten. De er lige nu i gang med at udarbejde et udkast til en stævning.

“Jeg vil ikke gå i detaljer, men vi har en advokat på sagen, og vi forventer, at have udkastet klar sidst på ugen,” siger direktør Torsten Buhl.

_____________________________________________________________________________

 

Her rammer fedtafgiften

– Kød
– Mejeriprodukter
– Animalsk fedt
– Spiseolier og fedtstoffer
– Margarine
– Smørbare blandingsprodukter

Afgiften omfatter fødevarer, der indeholder mere end 2,3 pct. mættet fedt.

 

Rekordmange blev gift på speciel dag

Hele 37 par benyttede chancen for at få indgraveret 11.11.11 i vielsesringen, da Aarhus Rådhus dannede rammen om massebryllup

Modsat det traditionelle brasilianske bryllup, hvor bruden bærer guldsko, iførte Lucinette Maria da Silva Sørensen sig hvide brudesko til dagens anledning.

 

Af Nicolaj Vorre og Lars Just (foto)

Scenen mindede om en samlebåndsfabrik, da parrene troppede op på Rådhuset for at blive gift på den specielle dato. Klokken 11 blev det første par kaldt ind på vielseskontoret, fem minutter senere var de et ægtepar og så røg de igennem bryllupsfoto-maskinen ude i forhallen. Og sådan fortsatte det, indtil det sidste af de 37 par var blevet viet hen på eftermiddagen.

Dansk-brasiliansk vielse med Baidel-citat

Lucinette Maria da Silva Sørensen og Allan Johansen, begge 44 år, var et af parrene, som stod og trippede spændt i forhallen, indtil det klokken 11. 20 blev deres tur til at sige ’ja’. De havde af oplagte grunde valgt den specielle dato.

”Det her er en dag, som man husker, fordi datoen består af seks ens tal. Og det er sjovt,” fortalte parret og føjede til, at det ikke havde nogen betydning for dem, at vielsen kom til foregå på rådhuset og ikke i kirken.

Og så var det pludselig deres tur til at komme ind og blive gift. ’Præsten’, som normalt arbejder som kontorassistent hos kommunen, havde til lejligheden påført sig knaldrød læbestift, som matchede hendes kjole. Og hun skulle hverken bruge mange ord eller minutter til at komme frem til Lola Baidels ord om, at man kun skal gifte sig, hvis man ikke kan lade være.

Og lade være kunne Lucinette og Allan ikke, så de beseglede deres fælles fremtid med et kys og en underskrift.

Specielle tal skal bringe lykke

Men hvorfor er det nu blevet så populært at blive gift på en særlig dato? Det har Else Marie Kofod, som til daglig forsker i bryllupper og andre traditioner, en mening om.

”Vi ser tal alle vegne i dag. Mest på nettet, men også i aviser og på tv. Det gør, at vi bliver mere opmærksomme på de specielle sammenfald, som så bliver interessante,” forklarer hun.

Men tallene er ikke interessante i sig selv. Mange mennesker tillægger dem en unik status, som skal bringe dem held og lykke i fremtiden.

”Det er det samme med numerologi. Mange skifter navn, fordi det skal gøre os lykkeligere og heldigere. Og så er det ’in’ at hedde noget unikt. Se bare på, hvilke navne vi giver vores børn,” siger hun.

En speciel dag

Efter lykønskninger og de obligatoriske bryllupsbilleder kunne ægteparret med nye, fælles efternavn Da Silva Johansen forlade Rådhuset.

Udenfor stod venner og familie klar til at kaste ris på ægteparret, som havde valgt stor bryllupsfest fra og i stedet var på vej på spa-weekend.

Og indtil de aarhusianske fugle om nogle uger har gjort det af med den enorme risbunke, vil den være det synlige bevis på, at d. 11.11.11 ikke var nogen almindelig dag på Aarhus Rådhus.

 

 

 

 

 

Byrådet skruer op for elevers hjerner

En ny kampagne fra Aarhus Byråd skal hjælpe folkeskolelærerne med at booste elevernes hjerner. Det skal ske ved fokus på motion, kost, søvn, indeklima og støj. Ting man allerede fokuserer på i dag – men nu med nye muligheder.

Af Peter Søndergaard

God nattesøvn og ingen støj er vigtigt for folkeskoleelever, når de skal lære gangetabeller og læse noveller i folkeskolen. Selvom det ikke er ny  iden vil Aarhus Kommune sætte fokus på, hvordan eleverne bedre kan lære nye ting ved hjælp af kampagnen ”Skru op for din hjerne”. Selvom man i forvejen forsøger at sænke støjniveauet i Aarhus folkeskoler, kan denne kampagne alligevel være med til at gøre undervisningen lettere for børnene.

”Det handler om at få den her viden plantet i hovedet på eleverne. De skal have en aha-oplevelse,” siger informationsmedarbejder i Sundhed og Trivsel i Aarhus kommune Martin Olsen om kampagnen.

Det nye materiale er allerede nu tilgængeligt for lærerne på de aarhusianske skoler.

God timing

Da skolelederen på N. J. Fjordsgades Skole, Jette Bjørn Hansen, fik undervisningsmaterialet, sendte hun det rundt til alle lærerne på skolen.  selvom kampagnen stadig er helt ny, har Jette Bjørn Hansen allerede oplevet positiv tilbagemelding på materialet.

”Der var en lærer, som skrev tilbage med det samme: ”Yes – det er lige noget, jeg kan bruge,” siger Jette Bjørn Hansen.

På N. J. Fjordsgades Skole er det ikke et krav fra skolelederen, at materialet bliver brugt af lærerne.

”Kender ikke kampagnen”

Selvom Aarhus Kommune har sendt materialet ud til alle skolerne, er det ikke alle, som har hørt om det. Niels Petersen, der er konstitueret skoleleder på Samsøgades Skole, kender ikke materialet. Men han tror, det er noget, som skolen vil gøre brug af. ”Der er sikkert noget inspirationsmateriale til lærerne, som de kan bruge i timerne,” siger Niels Petersen.

”Skru op for din hjerne” er blevet til i et samarbejde mellem Børn og Unge i Aarhus Kommune, Aarhus Lærerforening og Ungebyrådet for elever mellem 13 og 17 år. Du kan læse mere om tiltaget ved at følge dette link.

Rotterne kommer

Rottesæsonen starter i november og som borger i Aarhus Midtby kan det være en god idé at være opmærksom på de små gnavere.

Af Lisa Nordbo Fiil

Det er ikke kun i villakvarterer, at rotter kan være et problem. Aarhus Kommune har et gammelt kloaksystem, og derfor kan det være nemmere for rotter at komme op på gaden, også i tæt beboede områder.

”Der kan gå hul på kloaknettet, eller rotten kan selv gnave hul på det, og på den måde kan kommer de op via kloaksystemet. Derfor skal man være opmærksom på at have rottesikringsnet på f.eks. nedløbsrør”, forklarer Svend Sørensen, der arbejder for ElverDan Skadedyrsservice.

 Fuglefodring og rotter på rov

Med vinteren kommer også fodringen af havens fugle, men de gode intentioner kan ende med en rotterede i kælderen. Rotterne tiltrækkes af fuglefodret, og opdager de at der bliver ved med at dukke mad op, etablerer de sig der. Er der et sted, hvor der er lunt og læ, er rottefamiliens boligdrømme opfyldt. Man kan også sørge for at fodret er væk om natten – det er nemlig her, rotterne er på rov. Desuden er det en god idé ikke at lade fuglefrøene stå fremme og sørge for at der er ordentlig knude på skraldeposen i gangen.

Men hvad gør man, hvis man en dag ser en skællet hale ud af øjenkrogen? Aarhus Kommune har gratis rottebekæmpelse, der betales over kommuneskatten. Det betyder at man kan ringe til kommunen, som så sender en skadedyrsbekæmper ud. Er rotterne stadig glade for kælderen efter kommunens indsats, kan der sættes klapfælder op med lidt mad i.

 Gift giver problemer

Det er ikke tilladt at bruge rottegift mod skadedyrene. Rotter, der spiser giften, dør langsomt og kan derfor nå at bevæge sig andre steder hen – f.eks. ind under gulvet, og en død rotte er ikke noget, man ønsker dér.

Udover at man kan risikere at stå med en skjult rottegrav, er rottegiften også farlig for andre dyr, f.eks. hunde og katte. De dyr, der lever af mus og rotter, kan også blive forgiftet.

”Man har sporet et stort indhold af rottegift i de danske ugler, og det er helt klart en medvirkende årsag til, at uglebestanden er i tilbagegang”, fortæller Svend Sørensen.

 

 

AGF sejrede efter målfattig første halvleg

AGF Håndbolds 1. divisions damer har efterhånden tørstet efter det længe. I går lykkes det så endelig at få to point med hjem, da holdet slog Rødovre HK på udebane med resultatet 20-18.

Af: Pia Pagaard Møller Madsen

Der har de seneste syv uger ikke været meget at glæde sig over hos AGF Håndbold. Klubbens kvindelige førstehold har ikke formået at hente point siden kampen mod Tarm-Foersum GF d. 20 september. Men i går aftes lykkedes det endelig træner, Ronni Boy Klitgaard og hans piger at slutte tørkeperioden med en sejr på 20-18 over Rødovre HK.

”Det er rigtig, rigtig dejligt. Vi er helt oppe at ringe”, udtalte han umiddelbart efter kampen.

Time-out fik gang i spillet

Der skulle gå lang tid, inden at det lykkedes AGF at få styr på kampen. Ingen af de to hold fik gang i angrebsspillet fra starten, og derfor var stillingen blot 3-2 i AGFs favør efter 20 minutters spil.

”Vi havde godt styr på Rødovre i forsvaret, men vores offensiv fungerede ikke, og det var vi nødt til at gøre noget ved”, forklarer Ronni Boy Klitgaard.

AGF tog en time-out og ændrede på holdopstillingen, så Maja Henze og Vibeke Bay kom ind i bagkæden. Det fik gang i angrebsspillet, og holdet kunne gå til pause med føringen 8-7

Altafgørende sejr

Efter pausen fortsatte AGF det fornuftige forsvarsspil og øgede forspringet til 17-13. Et par uheldige dommerkendelser lukkede dog Rødovre HK ind i kampen igen, da de fik reduceret til 17-15. Men AGF holdt hovedet koldt og tager de to point med hjem til Aarhus efter en sejr på 20-18.

”Det var altafgørende, at vi fik en sejr i dag. Det betyder, at vi slipper for at ligge nede blandt de sidste tre hold, som står til at rykke ned, og det er virkelig vigtigt”, siger Ronni Boy Klitgaard.

Sejren over Rødovre HK betyder, at AGF nu ligger på 10. pladsen med seks point. I næste weekend venter et opgør med Stilling-Skanderborg Håndbold, som har ét point mindre end AGF. Og her har Ronni Boy Klitgaard målsætningen klar:

”Det er en af de kampe, vi SKAL vinde. Det er der ingen tvivl om”, siger han.

Aarhus fejrede sig selv

Torsdag aften blev Aarhus’ bedste steder i 20 forskellige kategorier kåret ved et stort award-show i Musikhuset. 

Af Mathias Fischer og Jesper Mortensen (foto)

For femte år i træk uddelte aoa.dk ”Byens Bedste”-priserne, og for første gang skete det ved et stort offentligt show i Musikhuset. Her deltog cirka 1000 aarhusianere, og de fik lov at overvære kåringer af Byens Bedste i kategorier som: Byens Bedste Restaurant, Værtshus og Sushibar.

Til showet optrådte kunstnere som Thomas Buttenschøn, Kira Skov og Søs Fenger. Og til afterparty spillede blandt andre det aarhusbaserede band Carpark North.

Derfor fejres Aarhus

20 gange skulle prisvindere indtage talerstolen ved torsdagens award-show i Musikhuset. Foto: Jesper Mortensen

Aoa, der står bag kåringerne, er en del af mediehuset Århus Stiftstidende. Og ifølge Århus Stiftstidendes chefredaktør, Flemming Hvidtfeldt, er der en god grund til, at showet i år var blevet gjort åbent for offentligheden.

”Vi vil gerne gøre det muligt for aarhusianerne at være med til at fejre sig selv. Og fejre dem de har været med til at fremhæve via afstemningen på aoa.dk”.

Flemming Hvidtfeldt og de andre bag kåringerne har et klart mål med at uddele priserne.

”Det overordnede formål er at skabe opmærksomhed om de gode ting i Aarhus. Om de gode steder, hvor man kan have det godt og sjovt”.

Det kører på skinner for Train

Trains glade ledere Bertram Zenjam og Mesut Durdun. Foto: Jesper Mortensen

Aftenens store vinder blev Train, der løb med hele to priser i kategorierne Byens Bedste Diskotek og Byens Bedste Spillested. Driftschef Mesut Durdun var da også godt tilfreds:

”Det er en fornøjelse at blive kåret. Dejligt, at Aarhus’ borgere synes om det vi laver, det er vi rigtigt glade for”.

Den glade driftschef havde også et bud på, hvorfor Train fik priserne:

”Jeg tror, det er en kombination af god booking, super personale, fede rammer, fed atmosfære og god service”.

Byens Bedste Café er et rart sted

"Måske vandt vi, fordi vi har haft café i ni år uden at være nomineret før, så nu havde vi måske sparet lidt stemmer op", sagde de to ejere af Rar Bar Thomas Jakobsen og Bachir Mathiasen. Foto: Jesper Mortensen

Det blev Rar Bar der vandt prisen for Byens Bedste Café. Det var første gang, at caféen i Jægergårdsgade var nomineret, og det blev lykkens gang.

Ifølge ejer Bachir Mathiasen skal en god café kunne tilbyde lidt af hvert.

”I vores øjne er en café netop både blandingen af et spisested, god kaffe, hygge og en mulig fest. Og jeg tror, at det, at vi har formået at blande de ting har gjort, at mange kan få en oplevelse ud af at komme hos os.”